Gå til hovedindhold

Ny supercykelsti til Lisbjerg og Tilst

I løbet af få år vil Aarhus Kommune have et helt nyt net af supercykelstier. Her kan du læse om de forskellige delprojekter.

  • Læs op

Indhold

    De seks dele af supercykelstien:

    • Vejlby-Lystrup ruten: Blev anlagt i perioden fra 2009 til 2012.
    • Skejby-Lisbjerg ruten: Er under udarbejdelse i perioden 2016 til 2018
    • Tilst-ruten: Er under udarbejdelse i perioden 2016 til 2018
    • Brabrand Nord: Er endnu ikke planlagt.
    • Hasselager ruten: Er endnu ikke planlagt.
    • Holme ruten: Er endnu ikke planlagt.

    Kort over supercykelstien

    Hovedcykelruter-25.09.2018.pdf

    Et nyt brodæk skal gøre Hallssti to meter bredere på strækningen mellem M.P. Bruuns Gade og Frederiks Allé.

    Brodækket bliver monteret på skråningen ned til banelegemet og vil give mere plads til både cyklister og fodgængere.

    Arbejdet bliver udført fra medio marts og er afsluttet til juli. Delstrækninger på Hallssti vil på skift blive lukket for gennemkørsel i perioden.

    Vi planlægger desuden at anlægge et større cykelparkeringshus ved Bruuns Galleri, og forventningen er, at det arbejde begynder i løbet af 2019.

    Se video fra indvielsen her:

    Denne del af supercykelstien strækker sig fra Katrinebjergvej til Hasle Ringvej og forventes færdig i løbet af 2018. Arbejdet omkring Stockholmsgade og Hasle Ringvej forventes dog først færdigt i første halvår af 2019.

    Møllevangs Allé bibeholdes på denne strækning i hovedtræk uberørt, men omdannes dog til 30 km/t fartdæmpet zone ved hjælp af vejbump. På de større trafikveje, der krydses undervejs - Katrinebjergvej og Brendstrupvej -, etableres ligeledes bump op mod krydsende.

    Krydset ved Stocholmsgade og rampen ned til tunnelen under Hasle Ringvej ombygges gennemgribende med henblik på at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne og trafiksikkerheden generelt.

    I den forbindelse afbrydes muligheden for gennemkørsel til den nordlige ende af parallelvejen langs Hasle Ringvej.
    Igennem ringvejstunnelen vil der ske forbedringer af oversigten for gående og cyklende samt adskillelse af disse. Stien hen mod Halmstadgade og tunnelen her vil også blive forbedret.

    Illustration af rute

    Denne del af supercykelstien strækker sig fra Fuglebakkevej til Katrinebjergvej og forventes færdig i løbet af 2018.

    Den sydlige del af Møllevangs Allé bliver ombygget til en Cykelgade med kørsel tilladt. Det betyder, at biler gerne må færdes på strækningen, men at de skal tage særligt hensyn til cyklisterne.

    Cykelgadens indretning

    Cykelgaden afmærkes med Cykelgadetavler samt store tydelige cykelsymboler midt på kørebanen, der entydigt skal forklare trafikanterne, hvor cyklisterne må placere sig på vejen, og der vil med passende mellemrum på hele strækningen blive etableret vejbump og hævede flader, der skal sænke bilernes hastighed.

    Der etableres krybespor til cyklisterne på strækningen fra Fuglebakkevej og i retning mod Paludan Mullers Vej. De skal lade cyklister der føler sig presset af biler vige ind til siden og lade bilen passere. Dette er ikke etableret på vej ned af bakken, hvor cyklisterne ofte vil kunne opnå en højere hastighed end bilerne.

    Fravalg af bredere cykelstier

    Man har valgt ikke bare at etablere bredere cykelstier på begge sider af Møllevangs Allé af flere årsager. Flere steder på strækningen er der ikke plads nok, og derudover ville man som cyklist skulle forbi 36 ind- og udkørsler til private ejendomme, hvilken vil udgøre en alt for stor risiko. Med cykelgade-løsningen trækkes cyklister meget længere væk fra ind- og udkørslerne, hvilket giver en langt mindre risiko for ulykker.

    Tæt samarbejde med naboer

    Ombygning af Møllevangs Allé er blevet til i et tæt samarbejde med blandt andet beboerne i området. Det overordnede formål har været at skabe gode forhold for cyklisterne samtidigt med at hastigheden - og ikke mindst mængden af uvedkommende trafik reduceres på strækningen.

    Illustration af rute

    Denne del af supercykelstien krydser Langelandsgade lige vest for boligforeningen Klostervangen.
    For at fremme cyklisternes sikkerhed, komfort og fremkommelighed på ruten, udnytter projektet den eksisterende tunnel under Langelandsgade. Tidligere skulle der forceres en stor terrænforskel i området, og derfor valgte man at ombygge nedkørslen til tunnelen til en "serpentinerløsning", hvor længdefaldet blev reduceret til 5%, hvilket på den forholdsvist korte strækning vil opleves som overkommeligt for de fleste cyklister.

    Serpentinersvinget er endvidere interessant, da der rundt i kurven er en smuk udsigt ind over Aarhus. Derfor er der arbejdet med at opnå et fotogent anlæg som - udover at være funktionelt - er et fint visitkort for Aarhus, med de rette signaler om at byen kan få cykeltrafikken til at vokse på trods af de ret store terrænforskelle.

    Illustration af rute

    Se video af Serpentinersvinget:

    På toppen af Grønnegade kommer denne del af supercykelstien til at passere den private ejendom ’Klostervangen’, der tilhører Arbejdernes Andels Boligforening (AAB). Denne del kan bruges fra efteråret 2018, men forventes først helt færdig i løbet af 2019, da AAB går i gang med opførelsen af et nyt beboerhus i området. Dette byggeri udskyder de sidste detaljer af supercykelstiens forløb ved Klostervangen.

    For at højne cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed er der på den nye strækning arbejdet med at trække cyklisterne væk fra parkeringspladsen og området lige foran boligblokken. Det gøres ved at udnytte det grønne areal mellem parkeringsområdet og boldbanerne. En løsning der er udviklet i samarbejde med bestyrelsen for AAB’s afdeling 25.

    Den nye strækning overdækkes desuden af en såkaldt pergola, der med sin beplantning vil tilføre kvalitet til ejendommens udeområder og samtidig signalere hensyntagen og moderat hastighed til cyklisterne på strækningen.

    Illustration af rute

    Denne del af supercykelstien omfatter etablering af den samlede Tilst-rute – primært i eget spor – på hele strækningen fra supercykelstien ved Møllevangs Allé til Brendstrup og Tilst.

    Store dele af strækningen er genanvendelse af eksisterende stier og veje, der opgraderes til supercykelsti. Der lægges i dette projekt særlig vægt på, at det skal være en god landskabelig oplevelse at cykle ad ruten.

    Se video Tilst-ruten:

    Cykelstien mellem Lisbjerg og Skejby er ca. 4 km lang og forbinder et af Aarhus Kommunes store udviklingsområder med et af kommunens største erhvervsområder og understøtter mulighederne for, at man kan kombinere cykel, bil og Letbane.

    Den nye cykelsti er anlagt sammen med Letbanen og følger Letbanens forløb mellem Lisbjerg og Skejby. Det betyder blandt andet, at man som cyklist kan undgå de store højdeforskelle på den bakkede strækning. Man kan derimod køre på en relativ jævn rute og samtidig nyde udsigten over det fredede naturområde ved Egådalen, når man kører over de nyanlagte broer.

    Den nye cykelsti mangler stadig ny belægning på broerne over Egådalen samt afmærkning enkelte steder. Det vil blive udbedret i løbet af efteråret 2018. Der vil blive etableret belysning i 2019.

    På Parkér og rejs-anlægget ved Klokhøjen kan man gratis parkere sin cykel i et aflåst cykelskur. Hvis man er interesseret i en nøgle, skal man henvende sig til mad@mtm.aarhus.dk.

    Se video fra indvielsen af ruten:

    Sidst opdateret: 27. oktober 2023