Gå til hovedindhold

Social- og Sundhedsassistentelev

Læs mere om Social- og Sundhedsassistentelev i Aarhus Kommune her.

SOSU-assistentelev
  • Læs op

Indhold

    Som SOSU-hjælper eller -assistent uddanner du dig i at sikre livskvaliteten for ældre, handicappede og psykisk sårbare mennesker, der har brug for hjælp i dagligdagen. Du bliver rustet til at udgøre et vigtigt bindeled i andre menneskers liv gennem stærke relationer på tværs af forskelligheder.

    • Professionelle læringsmiljøer og velorganiseret uddannelsesforløb
    • En attraktiv uddannelse af høj kvalitet
    • Faglig og personlig udvikling
    • Teamsamarbejde
    • Løn under hele uddannelsen

    I Sundhed og Omsorg har vi en række principper, som skal sikre, at du som elev får et praktikforløb, som styrker dine faglige - og personlige kompetencer.

    I dit praktikforløb vil du gennemsnitligt skulle arbejde 37 timer om ugen. Der kan forekomme arbejde om aftenen og i weekenderne. Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 7 og 16.

    Under hele uddannelsen vil du modtage elevløn.

    Elevlønnen er pr. den 01.08.19 11.720,79 kr.

    I Aarhus Kommune er der mulighed for at søge voksenelevløn, når du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart og opfylder kriterierne. Pr. 01.08.19 er voksenelevlønnen 20.577,61 kr.

    Du er garanteret voksenelevløn, hvis:

    1. Du er fyldt 25 år ved uddannelsens start.
    2. Du har mindst 1 års beskæftigelse inden for de sidste 4 år inden for én eller flere af nedenstående områder:

              a. Inden for overenskomstens område 
              b. Inden for tilsvarende overenskomst i regionerne eller ved selvejende private plejehjem
              c. Som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område
              d. Som handicaphjælper på voksenområdet
              e. I vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet

     

    1. Ansættelse med mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge medregnes fuldt ud. Ansættelse med mellem 8 og 24 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse medregnes med 50%. Eksempelvis 20 timers ansættelse i ½ år regnes som 3 måneders beskæftigelse.
    2. 24 timers ansættelse i ½ år regnes som ½ års beskæftigelse.

     

    Beskæftigelse, der ikke tæller med

    1. Perioder som social- og sundhedshjælper- eller social- og sundhedsassistentelev kan ikke regnes med i beskæftigelse.
    2. Arbejde med børn kan ikke regnes med i beskæftigelse.

    En betingelse for at få voksenelevløn er, at du opfylder ovenstående krav og vedlægger dokumentation for dine oplysninger i form af bekræftelse fra arbejdsgiver på ansættelsesforhold, årsopgørelse eller lignende. Du kan evt. benytte en arbejdsgivererklæring.

    Du kan først søge om voksenelevløn, når du er ansat og har modtaget din uddannelsesaftale og uddannelsesbrev. I uddannelsesbrevet står der, hvordan du søger voksenelevløn.

    Ansøgningsfristen for uddannelsesstart i april 2020 var den 12. januar og det er derfor ikke længere muligt, at søge en stilling som SOSU-hjælperelev.

    Den 19. februar 2020 vil alle ansøgere til april 2020 få besked om ansættelse.

    Ansøgningsfrister for 2020 er som nedenstående. Vi forbeholder os retten til, at ændre datoer, hvis nødvendigt.

    Optag Ansøgningsfrist
    April 2020 12-01-2020
    August 2020 13-04-2020
    December 2020 06-09-2020

    Aktuelle stillingsopslag er tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside og Jobnet.dk. 

    Følg dette link til aktuelle stillinger. https://aarhus.career.emply.com/ledige-stillinger

    Inde på siden skal du vælge uddannelse under jobkategori og derefter tryk søg. Finder du ikke et stillingsopslag her, er det fordi, der ikke er ledige elevstillinger i øjeblikket.

    Ønsker du mere viden om SOSU-uddannelsen og Sundhed og Omsorg som uddannelsessted, kan du med fordel tjekke disse to sider ud: www.sosuiaarhus.dk og www.sosuoj.dk

    Sundhed og Omsorg tilbyder også et online mini-kurset 'Velkommen om bord' som ligger på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er obligatorisk for nye medarbejdere i Sundhed og Omsorg og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer.

    Gå til Kursusportalen

    I Sundhed og Omsorg vægter vi tværfaglighed - vi ser tværfaglighed som en del af din udvikling. Derfor er det vigtigt, at du som elev får mulighed for sparring med andre elever. Du vil få mulighed for at deltage i studieunits eller refleksionsgrupper.

    For os er det vigtigt, at du får en tilpas vejledning i dit praktikforløb. Derfor får du tilknyttet en praktikvejleder. Din praktikvejleder kommer til at være en fast del af dit praktikforløb. Alle vores vejledere er uddannet til at varetage vejlederjobbet, dette for at sikre en ensartethed i uddannelsen.

    Sidst opdateret: 26. august 2023