Tilbage til oversigten

Ansøgningsfrist: 01. juni 2020

Da en af vores dygtige og erfarne børnehaveklasseledere går på pension, er der en sjælden mulighed for at blive børnehaveklasseleder på Åby Skole.
 
Brænder du for at tage imod forventningsfulde børnehavebørn, skabe gruppedynamik og lære vores yngste at gå i skole, har vi et spændende job til dig, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil sammen med engagerede kolleger, børn og forældre.

Vores indskoling er karakteriseret ved en stor lokal opbakning, et stærkt kollegialt
samarbejde og nogle stærke traditioner. Vi har et melodiøst samarbejde med Aarhus. Musikskole og vores ugentlige morgensamlinger, som er et tilløbsstykke for vores indskolingsforældre, er et godt billede på det sammenhold, der præger afdelingen.
 
Vi kan tilbyde
  • 650 glade børn og 60 engagerede lærere og pædagoger
  • En gammel, traditionsrig skole beliggende i et dejligt villakvarter i Åbyhøj, som er en forstad til Århus.
  • Et ambitiøst skolemiljø med tradition for åbenhed og tolerance, og som desuden er præget af udviklingsparathed, venlighed og ansvarlighed.
  • En aktiv og engageret forældrekred
  • Et godt kollegialt miljø med fokus på trivsel og udvikling i selvstyrende team
 
 
Hvis du vil vide mere, så kontakt skoleleder Ole Buskbjerg Thomasen eller pædagogisk leder Nina Yuki Abildgaard på 8713 9999. Se også vores hjemmeside www.aaby-skole.dk,

Ansøgning og bilag med eksamen og udtalelser skal fremsendes elektronisk via linket senest mandag den 1. juni 2020. Samtaler afholdes onsdag den 3. juni 2020.
 


Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement Send ansøgning