Elever nytænker robot-transport til FIRST LEGO League
Tyve hold fra otte skoler udfordrer i FIRST LEGO League 2021 hinanden i at finde nye, effektive løsninger til at transportere varer med robotter. Årets udfordring er nemlig: Cargo Connect.
Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom har i en årrække fulgt elevernes arbejde i forbindelse med FIRST LEGO League
”Den bedste form for læring er, når man kan have det sjovt samtidigt. FIRST LEGO League er ikke bare underholdende, men også faglig fordybelse og brug af viden på tværs af fagene. Samtidig er forløbet et godt eksempel på, hvordan man styrker motivation, samarbejdskultur og sammenhold blandt eleverne. Når børn og unge får rammerne for at skabe nye løsninger via design, programmering og naturvidenskab sætter det gang i både idéudvikling og skaberglæde. Jeg kan slet ikke vente med at opleve dagen på egen hånd,” siger Thomas Medom, der er imponeret over det store set-up om selve FIRST LEGO League
Det er inspirerende og en stor fornøjelse at se det store opbud af frivillige, som med entusiasme sørger for hele arrangementet. Der er en virkelig god energi forbundet med FIRST LEGO League.
Rådmanden holder åbningstale lørdag kl. 9, hvorefter der er indmarch, robotkørsel og fremlæggelser. Her skal eleverne forsøge at imponere dommerpanelet indenfor forskellige kategorier.
Klokken 13.50 overrækkes den ultimative Champions-pris til holdet, der har klaret udfordringen bedst.
Om FIRST LEGO LEAGUE
FIRST LEGO League er et forsknings- og udviklingsprogram. Målet er, at børn fra 10-16 år oplever, at det er sjovt, nemt og værdifuldt at arbejde med teknologi og videnskab.
Tid
Lørdag den 13. november 2021 kl. 8.00 - 14.20
Sted
VIA University Collage
Ceresbyen 24, Aarhus
Program
8:00 Pit-område åbner for holdene
8:35 Holdene stiller til indmarch
8:45 Indmarch og præsentation af hold
9:00 Tale ved rådmand Thomas Medom
9:30 Første indledende runde
10:20 Anden indledende runde
11:00 Frokostpause
11:10 Tredje indledende runde
12:30 Kvartfinaler
12:55 Semifinaler
13:15 Finaler
13:50 Præmieoverrækkelse
14:20 Tak for i dag
Sideløbende temafremlæggelser af årets udfordring
Deltagere
- Tyve hold fra otte skoler – det er primært skoler fra Aarhus, deltager i FIRST LEGO League/Challenge
- Seksten hold i FIRST LEGO League Junior/Explore, for elever fra 6-10 år
- 35 frivillige dommere og hjælpere fra erhvervsliv og uddannelsesorganisationer
Find mere information på: https://www.first-lego-league.org/en/
Yderligere information
Mette Hardis Jakobsen, konsulent i Børn og Unge, 4187 4073
Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, 2151 7961