Nej til ”ghettoliste” – lad os i stedet få en ”forebyggelsesliste”

I Aarhus vil ”ghettolisten” få en afmålt modtagelse. For i Aarhus er kursen lagt – og der er for længst taget fat på de udfordringer, som de mest udsatte boligområder står over for. Vi har den blandede by som vores fælles mål, og vi kombinerer målrettede sociale indsatser med fysiske forandringer for at skabe attraktive boligområder med en blandet beboersammensætning.

Med de seneste ændringer af almenboligloven er der sat en ny ramme for arbejdet med de mest udsatte boligområder, og der er godkendt nye fælles planer for indsatsen i både Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Samtidig har Aarhus Kommune og boligforeningerne iværksat handleplaner for Skovgårdsparken og Langkærparken og påbegyndt et fælles arbejde med nye forebyggende indsatser. Dette arbejde fortsætter ufortrødent uanset, hvilke områder der er på den nationale ”ghettoliste”.

Borgmester Jacob Bundsgaard siger: ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi kan tale om udfordringerne i de udsatte boligområder, at vi har et fælles billede af dem, og ikke mindst at vi handler på dem. Men ”ghettolisten” er svær at anvende til at forebygge. Listen sætter kun fokus på de boligområder, som er på listen, men det er lige så vigtigt, at vi har fokus på dem, der lige akkurat ikke er på listen. Og så duer det ikke, at vi ikke kan følge tallene i løbet af året, så vi kan se, om vores arbejde virker. Jeg synes, vi skal ændre logikken fra en årlig ”ghettoliste” til en løbende ”forebyggelsesliste””. 

Social- og Beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz uddyber: ”I Aarhus satser vi på jobindsatser og på opsøgende social- og sundhedsarbejde – alt sammen i tæt samarbejde med boligforeninger og gode lokale kræfter. Det er konkrete tiltag, som både behandler og forebygger de problemer, der præger udsatte boligområder – også dem, der ikke er på ghettolisten. Og det hjælper - vi kan se at flere kommer i job. Derfor så jeg gerne, at vi i højere grad fik fokus på at styrke de opsøgende og forebyggende indsatser med bedre værktøjer og finansiering, og det bør man tage op på Christiansborg i forbindelse med den kommende boligaftale,” siger Kristian Würtz.

Formand for BL’s 5. kreds Anders Rønnebro runder af: ”I Aarhus har vi gennem mange år dannet et fælles billede af udfordringerne i byens 40 største almene boligområder. Dem følger vi med fælles tal ud fra otte centrale indikatorer, som uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet. Men til forskel fra den nationale liste måler vi blandt andet også på sundhed og på, hvordan børnene har det. De er jo fremtidens råstof, og det er afgørende, at vi får dem godt på vej mod uddannelse og beskæftigelse. Og så måler vi i Aarhus i øvrigt kun på forhold, som vi kan påvirke. Derfor tæller beboernes etniske baggrund ikke med.”

Bilag: