Ungekriseledelsen i Aarhus indgår samarbejde med forskningsprojektet HOPE

Ungekriseledelsen i Aarhus har siden slutningen af september arbejdet for at bringe corona-smitten ned blandt byens 18-30-årige gennem idéudvikling, kortlægning af udfordringer, rådgivning af kriseledelsen og udvikling af ny og forbedret corona-kommunikation målrettet unge. Gennem et nyt samarbejde med forskningsprojektet HOPE får de unge nu også et forskerhold i ryggen.

HOPE – how Democracies Cope with Covid-19: A Data-Driven Approach undersøger, hvordan demokratier håndterer coronakrisen. Forskerne bag projektet er som en del af forskningen derfor interesserede i at følge ungekriseledelsen og deres arbejde.

Med det store samfundsmæssige fokus på unges håndtering af corona-epidemien, synes vi, at det er interessant at undersøge, hvordan Ungekriseledelsen udgør et rum for dialog mellem de unge og myndighederne, og hvordan idéer her omsættes til mere håndgribelige initiativer til at nedbringe corona-smitten,” siger Catrine Sundorf Kristensen, der er antropolog og videnskabelig assistent på HOPE-projektet.

HOPE-projektet er ledet af Michael Bang Petersen, der er professor i Statskundskab, og forskerholdet strækker sig på tværs af Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er sponsoreret af Carlsbergfondet med 27,4 millioner kroner.

Samarbejdet mellem ungekriseledelsen og HOPE indebærer, at antropologerne fra HOPE-projektet fremadrettet får mulighed for at følge ungekriseledelsens arbejde på sidelinjen.

” Ved at samarbejde med Ungekriseledelsen håber vi at få større indsigt i de unges egne erfaringer med COVID-19 og hvordan epidemien påvirker deres hverdag,” siger Catrine Sundorf Kristensen, og tilføjer at de allerede på det første virtuelle møde tirsdag d. 20. oktober fik et interessant begyndende indblik.

Fremadrettet deltager repræsentanter fra HOPE på ungekriseledelsens møder hver 14. dag. Udover at observere og indsamle forskningsdata, bidrager forskerholdet også løbende med de nyeste og mest interessante resultater, der kan understøtte ungekriseledelsens arbejde.

”Det er et enormt spændende samarbejde, der giver rigtig god mening, da HOPE sidder med en masse data, som er vigtig for vores forståelse af smitten, og som f.eks. kan fortælle noget om, hvor vi skal sætte ind. På samme tid kan vi også hjælpe med at formidle vigtig og interessant data fra HOPE-projektet, bla. gennem vores podcastprojekt Aarhus Lytter, der går i luften 2. november,” siger Rasmus Kirkholt, der er med i Ungekriseledelsen, og som går på Aarhus Byhøjskole til dagligt.

Ungekriseledelsen er et forsøg på at nytænke måden, vi som demokrati håndterer coronavirus på. Initiativets fokus er at invitere civilsamfundet med ind i maskinrummet, hvor løsningerne udvikles. Og på den måde inddrage aarhusianerne som en aktiv ressource i krisehåndteringen. Netop den samskabende tilgang har bl.a. fået stor ros af verdenssundhedsorganisationen WHO, der i en pressemeddelelse fremhæver ungekriseledelsen som et godt eksempel på borgerinddragelse.

Ungekriseledelsen blev etableret 22. september 2020 og består af 20 unge, der kommer fra forskellige organisationer, uddannelser og foreninger i Aarhus Kommune. 

Du kan følge ungekriseledelsens arbejde på ungekriseledelsen.aarhus.dk, gennem Instagramprofilen Aarhus Lytter, og så kan du bidrage med dine egne idéer, forslag og inputs på ungekriseledelsen@aarhus.dk