Smitten stiger blandt unge i Aarhus – så husk test før fest!

Den gradvise genåbning af Danmark er i gang, og helt som forudsagt betyder det stigende smittetal, ikke mindst i gruppen af unge op til 30 år. Det ses tydeligt i Aarhus, hvor især gruppen af unge smittede mellem 20 og 30 år har været jævnt stigende i de seneste tre-fire uger. I dag, den 20. maj, er over halvdelen af de i alt 63 nye smittede således under 30 år.

På baggrund af smittetallene har Styrelsen for Patientsikkerhed tilbudt Aarhus Kommune, at deres Testmabassadører (”Blå Veste”) kan blive sendt på gaden for at informere og skabe opmærksomhed om smittesituationen. Det betyder konkret, at ambassadørerne i morgen fredag eftermiddag og aften og lørdag aften kan ses i bybilledet primært i Aarhus Midtby, men også ved Godsbanen, Ceres Byen, Jægergårdsgade, Skanseparken, Uniparken og Trøjborg.

Opfordringen til de unge vil være at blive testet - og de vil samtidig få info om de mange test-steder, der findes i Aarhus.

Teststeder i Aarhus

Testmulighederne i Aarhus Midtby bliver nu udvidet markant,  så man ikke længere behøver at vente så længe for at blive testet.

Der åbner således i morgen fredag nyt stort testcenter i Scandinavian Congress Center, og test-kapaciteten flere af de øvrige testcentre i Midtbyen (Nobelparken, Filmbyen, Aarhus Universitet) bliver udvidet.

Se det hele på www.coronasmitte.dk

Se aktuelle ventetider på Falcks hjemmeside, www.falck.dk