Fantastisk flot præstation af vores restauranter

”Det er en fantastisk flot præstation af vores restauranter og de dedikerede mennesker, der står bag – og som hver dag leverer på gastronomisk topniveau. Et kæmpe tillykke til dem, der har fastholdt deres stjerner – og til Substans, som har generobret sin stjerne i nye lokaler på Aarhus Ø.

Men også et stort tillykke til Aarhus, for effekten af Michelin-stjernerne rækker udover det, den enkelte restaurant selv oplever og giver et kæmpe fokus på byen både nationalt og internationalt. Her på bagkanten af pandemien er der samtidig ekstra grund til at glæde sig. Det flotte resultat er med til at sende et stærkt signal om, at byen igen er åben, står knivskarpt og glæder sig til at tage imod gæster.”