Ny økonomiaftale får konsekvenser i Aarhus Kommune
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL kommer til at stille nye krav til fælles løsninger og fælles fodslag i Aarhus Kommune. Aftalen betyder, at Aarhus Kommune selv skal sikre finansieringen af de store udfordringer, kommunerne ser ind i på de store velfærdsområder.
De præcise tal og økonomiske konsekvenser af økonomiaftalen for Aarhus Kommune er først helt afklaret til august, men allerede nu forudser borgmester Jacob Bundsgaard, at den markant stramme aftale kommer til at afføde en ny økonomisk situation i Aarhus Kommune:
”Desværre er der ikke tvivl om, at den stramme økonomiaftale vil betyde, at vi ikke vil have råd til at finansiere de store udfordringer, vi ser ind i på fx. det specialiserede socialområde, i de nære sundhedsindsatser, i forhold til børn med særlige behov i folkeskolen samt på ældreområdet, medmindre vi selv sikrer finansieringen. Vi ser ind i en svær opgave med nogle meget begrænsede rammer.”
Nye løsninger og fælles fodslag
Den nye økonomiske situation kommer til at fordre, at Aarhus Kommune fortsætter udviklingen af det intensiverede samarbejde, der de sidste mange år heldigvis har præget kommunen, for situationen kommer til at kræve både nye løsninger og fælles fodslag på tværs. I den forbindelse glæder Jacob Bundsgaard sig over, at både byråd og direktørgruppen i Aarhus Kommune, er rykket tættere sammen:
”Vi bliver heldigvis bedre og bedre til at arbejde sammen i Aarhus Kommune, og det får vi brug for i den nye økonomiske situation. Med en kriseaftale, der nu er indgået, får brug for at stå sammen og hjælpe hinanden – og kigge på tværs for at finde de nye løsninger, der mest skånsomt kan afbøde konsekvenserne for vores sårbare grupper og borgere. Men realistisk set får vi nok også brug for mere klassiske besparelser og på nuværende tidspunkt vurderer jeg det som sandsynligt, at vi kigger ind i en sparerunde under en eller anden form. Hvordan vi skal gribe det an, vil jeg lægge op til en drøftelse af i Magistraten om et par uger.”
Hovedpunkterne i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne
- Serviceløft som følge af demografisk udvikling 1,25 mia. kr.
- Serviceløft, opstart af sundhedsklynger 40 mio. kr.
- Serviceløft, ansættelse af flere lærere, 286 mio. kr.
- Midler, som findes i kommunerne ved yderligere nedbringelse af eksterne konsulenter, 75 mio. kr. (i alt 1,6 mia. kr. i 2025)
Derudover får kommunerne 18,5 mia. kr. til at bygge og renovere for