Gå til hovedindhold
Nyheder fra Borgmesterens Afdeling

Aarhus Kommune uddeler handicappris

Prisen uddeles denne gang til to modtagere, en for 2021 og en for 2022. Overrækkelsen finder sted fredag den 2. december kl. 14.30 i Generationernes Hus.

30. nov. 2022
  • Læs op

Indhold

    Handicappris uddeles til en kommunal arbejdsplads, virksomhed, organisation, forening eller enkeltperson fra Aarhus Kommune. For at vinde skal den indstillede have gjort noget særligt eller nytænkende for mennesker med handicap. Prisen overrækkes af borgmester Jacob Bundsgaard.

    Et panel bestående af repræsentanter fra LO, DH, kulturlivet og Handicaprådet har nomineret tre til prisen i 2021 og to til prisen i 2022.

    Overrækkelsen finder sted fredag den 2. december kl. 14.30 i Generationernes Hus. 

    Der er tre indstillede personer/indsatser i 2022 og seks personer/indsatser til prisen i 2021.

    De nominerede til prisen for 2021

    Demensfællesskabet Østjylland

    Demensfællesskabet Østjylland er nomineret fordi, der er rigtig mange frivillige og ansatte, som gør et kæmpe arbejde, bl.a. via gode lokaler, spillecafé og hygge hver fredag for de demens-ramte. Det betyder meget for deres hverdag – hver dag.

    Jobbanken i Aarhus

    Jobbanken i Aarhus er nomineret, fordi de arbejder på at få psykisk sårbare førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Deres metoder og tilgang er guld værd, ikke bare for dem, der kommer i arbejde – men også for byen, foreningerne og lokalsamfundet.

    Øens Madhus:

    Øens Madhus er nomineret, fordi det er en socialøkonomisk virksomhed i Generationernes Hus, som byder alle generationer inden for i madhuset. Børn, unge, ældre, mennesker med handicappede og familier sammen i én bygning. Mennesker med handicap er her også kommet i fokus som en ligeværdig arbejdskraft i en café med høj grad af inklusion – også af folk uden for Huset.

    De nominerede i 2022

    Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede

    Vaskeriet er nomineret – fordi det ikke er et helt almindeligt vaskeri. To socialpædagoger, Pia og Katrine og tre borgere Katja, Lotte og Rafael har startet stedet som en socialøkonomisk virksomhed. Det styrker bl.a. fællesskabet i et udsat boligområde, og mennesker med udviklingshæmning lærer at mestre livet og forfølge deres drømme.

    Birkebakken bosted og Birkeskolen

    De nomineres fordi de gør en kæmpe forskel for unge med forskellige former for udviklingshæmning. Ledelse og ansatte har formået at skabe et unikt sted, hvor de unge med deres liv og deres udvikling er i fokus. De lader sig ikke begrænse af udfordringer – tværtimod.

     

     

    Sidst opdateret: 4. september 2023