Gå til hovedindhold
Nyheder fra Borgmesterens Afdeling

Kongeskibet retur til Aarhus: Dronningen forlægger residensen til Marselisborg

Tirsdag 27. juni kl. 10.00 er der officiel modtagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, når hun ankommer til Honnørkajen med Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med residensforlæggelse og sommerophold på Marselisborg Slot.

23. jun. 2023
  • Læs op

Indhold

    Hjemmeværnets Musikkorps vil spille, blomsterpigen står på spring, en større faneborg er linet op – og en lang modtagelinje står klar til at modtage Dronningen.

    Det er blevet sommer og tid til at Majestæten forlægger sin residens til Marselisborg Slot og påbegynder sit sommerophold i Smilets By.

    Kongeskibet er dermed tilbage i Aarhus, efter at det 16. juni var på visit i byen sammen med sit norske søsterskib. Klokken 10 lægger Dannebrog til kaj i Aarhus, og kort derefter kan borgmester Jacob Bundsgaard tage imod ved falderebet sammen med den 6-årige blomsterpige Olivia.

    Inden Hendes Majestæt kører i bil mod Marselisborg spiller Hjemmeværnets Musikkorps ”Kong Christian” – og Dronningen får lejlighed til at hilse på den officielle modtagelinje, som på dagen vil bestå af:

    • 1. viceborgmester i Aarhus, Anette Poulsen 
    • 2. viceborgmester i Aarhus, Nicolaj Bang
    • Stadsdirektør Martin Østergaard Christensen
    • Kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen
    • Konstitueret domprovst Esben Thusgård
    • Politidirektør Kirsten Dyrman
    • Garnisonskommandant, oberstløjtnant, Forsvarets Sundhedstjeneste, brigadegeneral Jesper Momme
    • Chef for Landsdelsregion Vest, oberst Peter Henrik Fausing
    • Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, oberstløjtnant Christina Skou Pojezny
    • Chef for Beredskabsstyrelsen Midtjylland, brigadechef Nicolai Rauhe Kristensen
    • Byretspræsident Karen Thegen
    • Næstformand for regionsrådet Hanne Roed
    • Havnedirektør Thomas Haber Borch
    • Direktør for Aarhus Teater Allan Aagaard
    • Direktør for Moesgård Museum Mads Kähler Holst
    • Formand for Erhverv Aarhus Terje Vammen
    • Formand for Aarhus Borgerlige Skydeselskab Esben Kjeldsen
    • Formand for Konsulforeningen Mogens Ellerbæk
    • Formand for Aarhus Håndværkerforening Henrik Hoffmann
    • Direktør for Den Gamle By Thomas Bloch Ravn
    • Rektor ved Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen             
    • Bestyrelsesformand for Aarhus Kunstmuseum, AROS, Laura Hay
    • Rektor ved Det Jyske Musikkonservatorium Keld Hosbond
    • Direktør, institutionschef, Det Kgl. Bibliotek Aarhus, Svend Larsen
    • Rektor ved Arkitektskolen Aarhus Torben Nielsen
    Sidst opdateret: 4. september 2023