Alle er inviteret: Prins Christians gæster findes onsdag

Så mange vil med
Aarhus Kommune har modtaget i alt 1.154 tilmeldinger til lodtrækningen. Som tidligere meldt ud er alle tilmeldinger blevet gennemgået inden lodtrækningen, for at tjekke om de tilmeldte lever op til kravene, om at man skal være 18 år den 15. oktober, bo i Aarhus Kommune og at man kun må tilmelde sig én gang.

Listen har nu været igennem en grundig gennemgang, og det endelig antal deltagere i lodtrækningen havner derfor på 779. Et fald der primært er båret af personer, som har tilmeldt sig flere gange.

Det samlede resultat svarer til, at knap 22 procent af de mulige aarhusianske deltagere har tilmeldt sig lodtrækningen.

Alle kan følge lodtrækningen live ved fremmøde på Rampen, Dokk1. Eller ved at følge Kultur og Borgerservices onlinedækning, som går i luften onsdag klokken 16.

Det sker på AarhusGuidens Facebookside, som kan findes ved at benytte dette LINK.

Eller på Teams ved at benytte dette LINK.