Gå til hovedindhold
Nyheder fra Kultur og Borgerservice

Styrkelse af demokratisk deltagelse i Aarhus

Hvordan kan vi i Aarhus styrke mulighederne for demokratisk indflydelse, handling og samtale i forhold til udvikling af vores by?

30. nov. 2023
  • Læs op

Indhold

    Den demokratiske samtale og tillid er udfordret. Det kan modarbejde den mere konsensusorienteret tilgang til samtaledemokrati, der oftest siges at karakterisere den danske, demokratiske kultur. En yderligere konsekvens kan være mindre lyst blandt borgerne til at engagere sig og deltage i lokaldemokratiet. Det adresserer Aarhus Kommune bl.a. ved at indgå i det europæiske netværk Agents of Co-Existence, der er et projekt under arbejdet med den demokratiske samtale som vildt problem.

    Borgerservice er tovholdere for netværket, som er en del af URBACT IV finansieret af the European Regional Development Fund (ERDF).

    Agents of Co-Existence har til formål at undersøge og afprøve nye praksisser – både når Aarhus Kommune inddrager, samarbejder og understøtter demokratisk engagement i byens udvikling. Gennem vidensdeling og erfaringsudveksling med partnerbyerne, skal hver by udarbejde en handleplan i samarbejde med lokale interessenter. Derfor har Borgerservice sammensat en lokal arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra civilsamfundet og medarbejdere fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.

    Sammen udvikler og afprøver gruppen nye tiltag, der skal inspirere Aarhus Kommune i fremtidens arbejde med at styrke demokratisk indflydelse, handling og samtale. ”Vi ser vores deltagelse i Agents of Co-Existence som en fantastisk mulighed for at arbejde med at styrke demokratisk deltagelse i Aarhus. Det giver os en platform til at eksperimentere med nye tilgange og samarbejde med borgere og interessenter. Netop dét understøtter vores arbejde med Aarhus Kompasset; mindre system og mere værdi for borgerne,” siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice. Følg med i netværkets arbejde på: https://urbact.eu/networks/agents-co-existence

    Hvem er Agents of Co-existence? 

    Netværket er ledet af byen Genk (Belgien) og består – udover Aarhus – af Breda (Holland), Quart de Poblet (Spanien), Gdansk (Polen), Banská Bystrica (Slovakiet), Budaörs (Ungarn), Kekava (Letland) og Iasi Metropolitan Area Association (Rumænien). 

     

    Urbact logo

     

    Sidst opdateret: 30. november 2023