Gå til hovedindhold
Reaktioner på budgetforlig 2020

Medom: En sejr, at unge under 15 år får gratis psykologhjælp

Unge under 15 år med psykiske udfordringer vil fra næste år få mulighed for fem gratis psykologtimer årligt. Det er en konsekvens af det forlig, som et bredt flertal i Aarhus Byråd torsdag indgik om budgettet for 2020.

20. sep. 2019
  • Læs op

Indhold

    Tilbuddet skal forebygge, at psykiske udfordringer udvikler sig til alvorlige sindslidelser, misbrug eller selvmordstanker, siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, der er begejstret for ordningen.

    Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at føre Børn og Unge-byrådets og mit eget ønske om psykologhjælp til unge under 15 år ud i livet. Når børn har brug for hjælp, skal hjælpen være der,” siger Thomas Medom.

    Konkret bliver der afsat 1,4 mio. kr. om året til ordningen, som er en udvidelse af en eksisterende ordning for 15-27-årige.
    “Antallet af unge, der kæmper med psykiske lidelser, er stigende, og derfor er det nødvendigt, at vi har fokus på, hvordan vi hjælper, så vi undgår, at unge bliver presset ud over kanten,” siger Thomas Medom, der som socialrådmand stod bag ordningen om gratis psykologhjælp for unge mellem 15 og 17 år, der har eksisteret siden 2016.

    Sidst opdateret: 4. september 2023