Interesseret i at blive plejefamilie?

Vi søger løbende pleje- og aflastningsfamilier – og lige nu har vi flere aktuelle opslag, hvor vi søger plejefamilier til børn og unge, aflastningsfamilier til søskende samt fritidsfamilier. Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for børn, unge og deres familier og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Som aflastningsfamilie skal I have et barn på besøg hver anden eller tredje weekend i måneden. I skal have plads, tid og lyst til at invitere barnet ind i jeres familiefællesskab, I skal samarbejde med barnets forældre, en familierådgiver og en familieplejekonsulent, og I skal være forberedt på, at der altid er en grund til, at et barn har brug for en aflastningsfamilie. Opgaven varer så længe, der er behov for aflastning, og I vil være en vigtig støtte i barnets liv. 💕

I kan også søge om at blive plejefamilie. Plejefamilien skal være der for barnet hele døgnet, alle dage.

Som pleje - eller aflastningsfamilie får I kyndig rådgivning, vejledning af og kurser hos Familieplejen. 

Læs mere om at blive pleje- eller aflastningsfamilie