Borgmester og rådmand fremlægger Aarhus-model for nyttejobs

Ifølge modellen skal Aarhus Kommune skabe 500 nye nyttejobs på både offentlige og private arbejdspladser. De kommunale nyttejobs skal være med til at hæve serviceniveauet på velfærdsområderne, imens nyttejobs på det private arbejdsmarked målrettes vækstbrancher som transport, køkken, lager og logistik, grønne områder, rengøring andre servicefag. De private nyttejobs vil blive oprettet som såkaldte IGU-forløb.

Fælles for de nye nyttejobs er, at de målrettes arbejdspladser, hvor de ekstra hænder tilfører både arbejdspladsen og den enkelte reel værdi, forklarer borgmester, Jacob Bundsgaard:

”Med vores udspil vil vi sikre, at regeringens nye nytteindsatser får den bedst mulige effekt på beskæftigelsen i Aarhus. Derfor vælger vi at skabe en række nyttejobs med mening - på arbejdspladser, hvor de ekstra hænder kan mærkes – det er for eksempel ufaglærte plejejobs, køkkenmedhjælp, rengøring, pleje og renholdelse af grønne områder mv. Det er et godt princip, at man skal yde en indsats for sin kontanthjælp. Målgruppen for vores indsats er f.eks. indvandrerkvinder og andre, der har gode for forudsætninger for at komme i varig beskæftigelse,” siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Hjælp til sektorer med mangel på arbejdskraft
De nye nyttejobs vil så vidt muligt målrettes de velfærdsområder, der i dag oplever mangel på arbejdskraft samt de vækstbrancher på det private arbejdsmarked, hvor rekrutteringspotentialet af samme årsag er størst. Derfor vil der i modellen også være fokus på at skabe et nyt rekrutteringsgrundlag til uddannelser og lønnet beskæftigelse for netop disse arbejdspladser blandt de aktiverede.

Af den årsag vil modellens nyttejobs i særlig grad rette sig mod den andel af målgruppen, der i forvejen vurderes at have de bedste forudsætninger for at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, forklarer Social- og beskæftigelsesrådmand, Kristian Würtz:

”Det giver al mulig mening at fokusere indsatsen dér, hvor vi ved, at efterspørgslen efter arbejdskraft er størst, og hvor der er det bedste rekrutteringspotentiale på sigt. Kan vi skabe nyttejobs med værdi og indhold for både arbejdspladserne og de ledige er det oplagt, at flere vil opleve det som et skridt på vejen til ordinært arbejde eller uddannelse inden for de selvsamme sektorer,” siger rådmanden.

På den baggrund vurderer Social- og beskæftigelsesforvaltningen, at indsatserne vil have en væsentligt større beskæftigelseseffekt end forudsat i regeringens udspil om 37-timers aktivering. Her vurderede regeringen, af beskæftigelseseffekten af nytteindsatserne ville være under 7 personer for hver 500. Men i Aarhus vurderer forvaltningen, at de 500 nye nyttejobs vil løfte yderligere 30 personer væk fra offentlig forsørgelse.

Penge til mentorstøtte skal sikre godt udbytte
For at sikre en god opstart og oplæring indeholder modellen en investering på i alt 26.000 kr. årligt pr. person. Pengene går til mentorstøtte på arbejdspladsen, som arbejdsgiverne skal bidrage med. I alt bliver det en udgift til de nye nyttejobs på 13 millioner kroner.

Herudover afsættes en pulje på to millioner kroner til sprogundervisning for de borgere, der ikke længere har danskuddannelsesret, men hvor der vurderes at være et behov for yderligere sprogundervisning.

Omvendt anslås gevinsten ved reducerede overførselsydelser til tre mio. kr., og samtidig spares der to millioner kroner på de eksisterende jobindsatser for målgruppen.


Baggrund:

  • Planen for 500 nye nyttejobs skal rettes mod nytilkomne borgere, som er opfattet af regeringens forslag til nytteindsats, hvor formålet er integration, udvikling af kompetencer og i sidste ende selvforsørgelse.
  • Rammerne for de nye nyttejobs er kommunale og private arbejdspladser, med vægt på velfærdsområderne. Der vil bl.a. blive oprettet kommunale nyttejobs på områderne for:

    • Pleje- og omsorgsområdet (ufaglærte plejejobs, køkkenmedhjælp mv.)
    • Daginstitutioner (medhjælper og rengøring mv.)
    • Natur/miljø-området (pleje og renholdelse af grønne områder, entreprenør mv.)
    • Diverse nytteindsatsområder, fx på klimacafeer, skoler, kantiner mv.
  • Hertil kommer nyttejobs på private arbejdspladser, der etableres som såkaldte IGU-forløb.

  • IGU-forløbet er et to-årigt uddannelsesforløb, der skal sikre arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med arbejdskravene på det danske arbejdsmarked.

  • IGU'en er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.

  • Sideløbende med opkvalificeringsindsatsen i de nye nyttejobs indeholder modellen også en pulje til ekstra sprogundervisning for dem, der vurderes at have behov for dette.