Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sociale Forhold og Beskæftigelse

Vi evaluerer organiseringen af Borgenes MSB

Borgere i Aarhus, samarbejdspartnere og interesseorganisationer kan nu evaluere organiseringen i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der er mulighed for at afgive høringssvar, blive ringet op eller deltage i dialogmøder.

17. aug. 2022
  • Læs op

Indhold

    Er vi med organiseringen i Borgernes MSB lykkedes med at tænke sociale indsatser og beskæftigelsesindsatser bedre sammen? Oplever borgere mere enkle, effektive og sammenhængende forløb? Vi har brug for at høre din mening, så vi kan blive bedre.

    Vi vil rigtig gerne høre, om I som brugere af tilbud i Sociale Forhold og Beskæftigelse i højere grad oplever:

    • Mere enkle, effektive og sammenhængende forløb.
    • At blive mødt med anerkendelse og respekt.
    • Tilfredshed med den hjælp, I modtager og med samarbejdet med os.
    • At have medindflydelse og få støtte til at klare mange ting selv (empowerment).
    • At både jeres private netværk og civilsamfundet aktiveres i forløbene.
    • At opnå hurtig afklaring og komme hurtigt i gang med rette forløb.

    Du kan fortælle om dine oplevelser og give dine kommentarer på Aarhus Kommunes høringsportal:

     

    Organisering i Borgernes MSB - Høringsportal - Aarhus Kommune

    Du kan også vælge at blive ringet op til et kort interview eller deltage i digitale borgermøder. Det ene handler om det gode møde, det andet om det gode forløb. Information om dette finder du også på høringsportalen.