Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sundhed og Omsorg

Velkommen hjem - med velfærdsteknologi

Husholdningsrobotter, løsninger til bad og køkken, sanseprodukter til børn og smarte løsninger til at træne krop og hjerne. Det er nogle af de mere end 150 løsninger, man kan opleve, når DokkX slår dørene op for udstillingen ”Velkommen hjem – med velfærdsteknologi”. Det sker fredag den 2. december, hvor rådmand Christian Budde åbner udstillingen.

30. nov. 2022
  • Læs op

Indhold

    I Sundhed og Omsorg er vi optaget af, hvordan bruger vi teknologien til at forbedre livskvaliteten for den enkelte. Og med denne udstilling vil vi gerne vise, hvad der findes af spændende innovative muligheder, som kan gøre livet lettere i alle dele af hverdagslivet. Vi håber at borgerne i Aarhus får lyst til at kigge forbi udstillingen og opleve et hjem indrettet med alle mulige former for velfærdsteknologi - fra entre, køkken-alrum, badeværelse, soveværelse, børneværelse, kontor og outdoorområde. Og forhåbentlig vil det også inspirere de besøgende til at anskaffe sig produkter, som kan understøtte det gode, selvstændige og sunde liv, ” siger rådmand for sundhed og ældre, Christian Budde.

     

    • Med udstillingen er der tale om et helt nyt udstillingsformat i form af et teknologisk hjem.
    • På udstillingen præsenteres mere end 150 løsninger og/eller produkter fra danske virksomheder og virksomheder fra flere europæiske lande (Holland, Tyskland og Norge).
    • Flere produkter vises for første gang på denne nye udstilling.

     

    Rådmand Christian Budde åbner udstillingen fredag 2. december klokken 14.00