Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sundhed og Omsorg

Nu kan værdigt trængende aarhusianere forsøde tilværelsen 

Hans Madsilius Ellermann. Måske virker navnet ikke bekendt i den brede offentlighed. Men bag navnet gemmer sig et legat, som værdigt trængende aarhusianere kan søge for at forsøde tilværelsen. Legatet kan søges i perioden 5. september til og med 14. oktober.

06. sep. 2022
  • Læs op

Indhold

    Hvert år kan værdigt trængende aarhusianere søge om en såkaldt legatportion fra Hans Madsilius Ellermann og Hustrus Legat. Og nu er tiden kommet igen. Fra den 5. september til og med den 14. oktober kan aarhusianere, der opfylder kriterierne til at være værdigt trængende, søge legatet: 

    Jeg glæder mig over, at vi i Aarhus har muligheden for at uddele penge til mennesker, som vitterligt har brug for det. Og at vi kan gøre det i et tempo, så vi ved, at pengene kommer de rigtige steder hen. Det er ikke altid en selvfølge,” siger Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg. 

    Værdigt trængende aarhusianere kan søge legatet på 2.000-3.000 kroner, som bliver udbetalt inden jul. For at komme i betragtning til legatet skal man opfylde en række kriterier. Legatet bestyres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 

    Kriterier for at komme i betragtning til legatet: 

    • Man skal bo i Aarhus Kommune
    • Være fyldt 50 år
    • Være medlem af Folkekirken
    • Være mindrebemidlet 

    Man kan ikke regne med at komme i betragtning, hvis: 

    • Ens skattepligtige indtægt sidste år var større end grundsatsen for folkepension + ældrecheck
    • Man ejer fast ejendom
    • Man har en formue på mere end den fastsatte formuegrænse
    • Se ansøgningsdokumentet for mere information 

    Hvem var H.M. Ellermann?:  

    • Aarhusiansk købmand 1824-1893
    • I en periode medlem af borgerrepræsentationen
    • Beskrives som en person med stort socialt og nationalt fokus, særligt med interesse og empati for dårligt stillede klasser i samfundet
    • Læs mere om H.M. Ellermann her
    • Legatets titel: Hans Madsilius Ellermann og Hustrus legat
    • Oprettelse: 28. maj 1918

     

     Læs mere her Ansøgning om legatportioner.pdf