Berits Hjemmepleje får midlertidigt påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed har torsdag den 7. oktober om eftermiddagen givet den private leverandør af hjemmepleje, praktisk hjælp og rengøring - Berits Hjemmepleje – et påbud om:

”At indstille al sundhedsfaglig aktivitet og helt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats over for borgere i Aarhus Kommune, som modtager personlig og praktisk hjælp, pleje og omsorg fra Berits Hjemmepleje A/S”

Påbuddet træder i kraft fredag den 8. oktober klokken 12.00. Det betyder, at cirka 1.000 borgere, der har valgt Berits Hjemmepleje som leverandør af pleje og/eller praktisk hjælp og rengøring, bliver berørt. Aarhus Kommune overtager her opgaverne. 

Samtlige borgere, der modtager ydelser af Berits Hjemmepleje, vil snarest blive kontaktet af Aarhus Kommune med information om, hvordan påbuddet kommer til at påvirke dem. Aarhus Kommunes hjemmeplejeteams er klar til at overtage opgaverne, og der vil sørges for en så smidig overgang som mulig.

Berits Hjemmepleje arbejder på at rette op på de kritiserede forhold, men det vides ikke, hvornår og hvorvidt påbuddet kan ophæves.  

Du kan læse om begrundelsen for påbuddet på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside på: