Bredskiftevej er blevet længere

Byudviklingen af den tidligere GASA-grund i Tilst er godt i gang. En af de markante ændringer i området er Bredskiftevej, som er blevet forlænget mod Blomstervej.

”Vi oplever en stigende trafikmængde i området, og med omdannelsen af GASA-grunden til boligområdet vil presset på vejene kun blive øget. Jeg er derfor glad for, at der fra udviklerens side har været god velvilje til at finde en løsning på de trafikale udfordringer, vi kunne forudse, og jeg tror på, at vejen kommer til at gavne både trafikanter og beboere,”
Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Han fremlagde tidligere på sommeren en plan for en ny vej, der skal forbinde Viborgvej med Søftenvej.

Det er firmaet 1927 Estate, der udvikler den nye bydel i Tilst, hvor der blandt andet bliver opført omkring 600 boliger i form af lejligheder og rækkehuse med indflytning i henholdsvis 2019 og 2020 samt et supermarked.

Søren Hampen Kristensen, adm. direktør, 1927 Estate, glæder sig over, at den nye vej nu bliver indviet:

”Vi er glade for, som lokal udvikler, at kunne bidrage til den lokale infrastruktur. Den nye vej fra Viborgvej til Søftenvej er nu skudt godt i gang, og vi forventer vejen bliver et stort aktiv for området.”
Søren Hampen Kristensen, adm. direktør, 1927 Estate,

Indvielsen af vejen bliver markeret mandag den 9. september kl. 16 ved Bredskiftevej 9. 8210 Aarhus V.