Har legepladserne fået en ny konge?

I Botanisk Have tæt på to af Aarhus’ største seværdigheder, Den Gamle By og Væksthu-sene, har Teknik og Miljø de seneste måneder arbejdet på at anlægge en ny legeplads.

I dag indviede Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus’ nyeste legeplads sammen med børn fra Samsøgades Skole og Møllevangsskolen.

”Det er en legeplads med et væld af aktiviteter, som indbyder til leg for både børn og voksne. Den har potentiale til at blive kongen af de aarhusianske legepladser, og jeg er ret sikker på, at voksne hellere vil prøve svævebanen sammen med børnene end at sidde med hovedet begravet i mobilen,”
Bünyamin Simsek.

Fredet park

Botanisk Have blev fredet i 2017, men i den forbindelse blev det bemærket, at fredningen ikke var til hinder for en ny legeplads, hvis størrelse, udformning og placering kan god-kendes af Fredningsnævnet.

Teknik og Miljø har efterfølgende haft et godt samarbejde med Fredningsnævnet, som har godkendt legepladsens endelige udformning.

”Jeg er stolt over, at vi har skabt et sted, som kan samle aarhusianerne uden at gå på kompromis med en af byens ældste og vigtigste parker. Alt fra materialevalg til placering er lavet med stor respekt for parken. For eksempel er de store og gamle træer ikke fældet, men i stedet blevet en del af legepladsen,”
Bünyamin Simsek.