Krydset Åby Ringvej/Viborgvej bliver delvist lukket og får ny asfalt

Søndag den 15. september klokken 19 begynder arbejdet med at fjerne asfalt og lægge ny asfalt i krydset. Samtidig bliver Viborgvej fra Åby Ringvej til Sommervej asfalteret, og Åby Ringvej får også ny asfalt fra Viborgvej til Jernaldervej.

Arbejdet varer til fredag den 20. september klokken 05.

Mens arbejdet står på, vil flere af strækningerne være lukkede fra kl. 19-05 alle dage. Skilte i området vil dirigere trafikanterne ad alternative ruter.

”I stedet for at sprede arbejdet ud over tre-fire uger og holde et enkelt spor åbent i begge retninger, har vi besluttet at os for at tage det i et ryk i stedet. Derfor er vi nødt til at lukke krydset og vejene helt i aften- og nattetimerne,”
Thomas Langeland, trafikkoordinator i Teknik og Miljø.

Naboer til arbejdet vil muligvis opleve støj om natten. De berørte vil modtage info via SMS fra entreprenøren.