Rift om at købe Aarhus’ gamle gadelamper

Over 970 borgere henvendte sig, da Københavneramarturerne blev sat til salg. Lamperne sælges nu i etaper for at sikre, at ingen går forgæves. Fordelingen af salget sker efter et først-til-mølle-princip, så dem, der hen-vendte sig først, får mulighed for at købe lamperne først. Mandag d. 9. marts fra kl. 15-17 er de første 50 inviteret til lageret, hvor de hver kan udvælge og købe to lamper.

En del af et stort energiprojekt
Københavneramarturerne har de seneste 20-40 år oplyst gaderne i Aarhus midtby og på Trøjborg. Siden 2016 er lamperne løbende blevet skiftet ud med energibesparende LED-lys.

I alt er 29.000 lamper udskiftet i hele Aarhus Kommune, hvilket er halvdelen af kommunens gadelamper, og det giver en mærkbar energibesparelse. En LED-lampe har et energiforbrug på 15-20 watt, mens de gamle lamper til sammenligning bruger mellem 80 og 250 watt.

Fakta om salget
• En lampe koster 200 kr. stk. og kræver en renovering
• Pengene fra salget går til projektet Lys på Aarhus, der installerer lyskunst i bybilledet
• Lamperne blev sat til salg på Facebook. Se mere her
• Der kommer flere lamper til salg, når energirenoveringen fortsæt-ter, og flere lamper udskiftes
• Lamperne har bl.a. hængt på Frederiks Allé, Park Allé, Rådhuspladsen, Mejlgade, Skolegade, Trøjborg og Frederiksbjerg

Fakta om energiprojektet
Udskiftningen af ca. 29.000 gadelamper betyder:

• En årlig CO2 besparelse på 2.500 tons
• Aarhus Kommune sparer 30 pct. på vejbelysningens elforbrug. Det svarer til 1.500 husstandes årlige elforbrug
• Der kommer lys i alle gadelamper på strækninger med LED-lamper og ikke hver anden som tidligere
• En øget trafiksikkerhed fordi vejene bliver bedre oplyst