Gå til hovedindhold
Nyheder fra Teknik og Miljø

Borgerinddragelse på abonnement

Nu kan du få besked om nye høringer og begivenheder i lige netop de områder, der interesserer dig og endda udvælge specifikke emner, du vil abonnere på.

17. jun. 2022
  • Læs op

Indhold

    Risskov, Gellerup og Højbjerg er blot nogle af de områder i byen, hvor der lige nu er en lokalplan i offentlig høring. Men hvad sker der på byudviklingsfronten i dit lokalområde – er der planer og politikker i gang, som du kan få indflydelse på?

    Du kan se alle aktuelle høringer og begivenheder på deltag.aarhus.dk. Og rådmanden for Teknik og Miljø er stolt af at kunne præsentere portalens nye funktion. Som noget helt nyt kan du nemlig abonnere på nyheder fra specifikke områder og udvalgte kategorier. Han håber, det vil bidrage til følelsen af et åbent demokrati og få flere aarhusianere til at blande sig i arbejdet med byens fremtid.

    ”Jeg er sikker på, vi vil få gang i flere samtaler, hvis aarhusianerne får et hint, når der er udvikling på vej i deres lokalområde. Forhåbentlig vil de samtaler afføde en masse gode ideer, som vi kan gøre til virkelighed og på den måde give aarhusianerne mere indflydelse på fremtidens Aarhus,” siger Steen Stavnsbo.

    Du kan skrive dig op til at modtage nyheder fra deltag.aarhus.dk her https://deltag.aarhus.dk/nyhedsbrev

    Du kan frit vælge fra en liste med 26 områder og 13 kategorier f.eks. klima, fritid, trafik og transport. Så får du besked direkte i din indbakke, når der er en ny høring eller begivenhed indenfor dit interesseområde