Gå til hovedindhold
Nyheder fra Teknik og Miljø

Aarhus sender moralsk støtte til Ukraine

I morgen vil årsdagen for den russiske invasion af Ukraine blive markeret flere steder i kommunen for at vise fortsat opbakning til det ukrainske folk.

23. feb. 2023
  • Læs op

Indhold

    I morgen, fredag den 24. februar er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

    For at vise at Aarhus stadig bakker det ukrainske folk op, vil de ukrainske blå og gule farver være synlige flere steder i kommunen.

    Der vil blive flaget ved ni forskellige veje samt ved Aarhus Rådhus, hvor der også er plantet blå og gule blomster i krukker på Rådhuspladsen. Når mørket falder på, vil der frem til midnat være lys i de ukrainske nationalfarver på Rådhustårnet og Ringgadegadebroen frem til midnat.

    ''Ukrainerne har kæmpet for deres liv, deres land og deres frihed i et helt år mod et Rusland, som udviser stadig større foragt for menneskeliv og demokrati. Vi bør yde ukrainerne al den støtte og opbakning vi kan, og netop i dag er det afgørende, at vi sender et klart signal til dem og Rusland om, at vores støtte til Ukraine kun er blevet mere stålsat,'' fortæller Nicolaj Bang, Rådmand, Teknik og Miljø

    Opbakningen til Ukraine er ikke kun i form af de ukrainske farver. Fredag kl. 12 vil der blive holdt en kort klokkekoncert fra Rådhustårnet, når timeslagene har lydt.

    Der vil blandt andet blive spillet den ukrainske nationalmelodi, Der er et yndigt land og den såkaldte Europahymne.

    ''Med klokkekoncerten markeres Europas, Danmarks og Aarhus Kommunes opbakning til Ukraine. Jeg vil opfordre til, at man, hvis man er i nærheden af Rådhustårnet, tager sig tid til at stoppe op og sende en tanke til ukrainerne,'' siger Nicolaj Bang, Rådmand, Teknik og Miljø

    Fakta - der vil blive flaget ved:

    • Grenåvej
    • Randersvej
    • Viborgvej
    • Edwin Rahrs Vej (foran Blixens)
    • Silkeborgvej
    • Åhavevej
    • Skanderborgvej
    • Chr. X’s Vej
    • Oddervej
    • samt ved Aarhus Rådhus

    Klokkekoncert:

    1. In vernalis temporis (lyder automatisk efter 12 timeslag)
    2. Ukrainsk nationalmelodi
    3. Der et yndigt land
    4. Jylland mellem tvende have
    5. Det haver så nyeligen regnet
    6. Kringsatt av fiender
    7. Ode an die Freude (Europahymne)
    Sidst opdateret: 4. september 2023