Gå til hovedindhold

Sådan arbejder vi i Børn og Unge

I Børn og Unge har vi de seneste år arbejdet med at udvikle stærkere læringsfællesskaber lokalt på de enkelte arbejdspladser og på tværs af organisationen. Vi er stadig i gang, for det tager tid, inden en ny kultur bliver en del af praksis.

Kvindelig pædagog med børn, der spiller Ludo
  • Læs op

Indhold

    Vi tror på, at vi styrker børn og unges udvikling, læring og trivsel, når vi deler viden og praksis og sammen finder de bedste løsninger. I et stærkere læringsfællesskab er det netop det fælles ansvar og fællesskabet om opgaven, der er i centrum. For når vi sammen undersøger, hvad der virker bedst for børnene, giver vi dem de bedste muligheder. Samtidig bliver vi klogere på vores egen og hinandens praksis.

    Som pædagogisk medarbejder bliver du en del af et læringsfællesskab. Det er en lokal beslutning i det enkelte dagtilbud, hvordan man arbejder med stærkere læringsfællesskaber. Fælles er, at det alle steder styrker det arbejde, som medarbejdere og ledere i forvejen laver.

    Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om stærkere læringsfællesskaber i Børn og Unge.

    Pædagogisk udvikling

    I Børn og Unge arbejder vi med pædagogisk udvikling og at styrke den pædagogiske kvalitet. Vi tager afsæt i et fælles pædagogisk grundlag, arbejder systematisk med pædagogiske lærerplaner og bruger blandt andet observationer til at styrke den lokale kvalitetsudvikling.

    Læs mere om pædagogisk udvikling i Børn og Unge.

    Sidst opdateret: 30. august 2023