Job i Borgmesterens Afdeling
Medarbejdere
Når du starter som ny medarbejder i Borgmesterens Afdeling, kommer du igennem et fælles introduktionsprogram. Du får tilknyttet en faglig mentor, som vil være din støtte i den første tid, og opfølgende samtaler med din nærmeste leder.
Din nærmeste leder kan tilmelde dig til interne kurser i f.eks. forvaltningsret, kommunens økonomi, sagsbehandling, journalisering og postlister, udarbejdelse af byrådsindstillinger, effektivisering og digitalisering, service mindset m.v.
Den faglige introduktion og oplæring i de konkrete arbejdsopgaver sker i de respektive afdelinger og på de forskellige kontorer.
Sociale aktiviteter m.m.
- Rådhuset har en motionsforening og et fælles motionsrum, som kan benyttes gratis af medarbejdere fra Borgmesterens Afdeling.
- Man har herudover hvert år op til 5 gratis klip til fysioterapi/massage, med henblik på forebyggelse eller behandling af evt. arbejdsrelaterede fysiske lidelser.
- Fastansatte kan leje billige sommerhuse og ferieboliger gennem kommunens feriefond.
- Der gives endvidere tilbud om gratis influenza-vaccination hvert år, efter efterårsferien.
- Personaleforeningen arrangerer sociale arrangementer som fx julefrokost. Borgmesterens Afdeling stiller desuden hold til DHL-stafetten og er med i ”Vi cykler på arbejde”.
- Hvert år afholdes en fælles temadag for alle medarbejdere i Borgmesterens Afdeling, hvor de store linjer og mål for kommunen og Borgmesterens Afdeling præsenteres af borgmesteren og stadsdirektøren. Her lærer medarbejderne hinanden at kende på tværs af de forskellige opgaveområder.
Karriere og udvikling
Som karrierevej i Borgmesterens Afdeling kan man vælge at blive generalist, specialist, projektleder eller afklare, om man har evner og lyst til et lederjob.
Uddannelsen af projektledere i Borgmesterens Afdeling sker ved et fælles udviklingsprogram. Hvis man gerne vil være leder, kan man søge om at komme på lederafklaringskursus og førlederkursus.
Et job i Borgmesterens Afdeling kan også være springbræt til en videre karriere eller eventuelt en lederstilling i andre afdelinger i kommunen, i andre kommuner, eller i private organisationer og virksomheder.
Som medarbejder i Borgmesterens Afdeling har man også medindflydelse på sin arbejdsplads. Det sker i det daglige på de enkelte kontorer, og igennem medarbejderrepræsentanterne i Borgmesterens Afdelings samarbejdsudvalg (MED-udvalget). MED-udvalget informeres og inddrages i alle væsentlige forhold omkring afdelingens økonomi, organisation, vilkår for medarbejderne m.v.
Job og karriere inden for it
Bliv klogere på karrieremuligheder i de to centrale it-afdelinger Brugerservice og It og Digitalisering:
Arbejdsmiljø
Borgmesterens Afdeling er arbejdsmiljøcertificeret.