Nyt byggeri på Aarhus Ø kan sætte nye standarder

Arkitektur kan sætte sindene i kog. Det oplever man ikke mindst i Aarhus i disse år, hvor der bygges som aldrig før, og nye bygninger skyder op mange steder – også centralt – i bybilledet. Mange nybyggerier møder en offentlig kritik for at være grimme, utilpassede og for høje og dominerende.

Derfor er det opsigtsvækkende, når et nyt projekt næsten udelukkende møder roser og klapsalver, som det har været tilfældet med den bygning, som Bestseller-selskabet AAA United A/S vil opføre på en grund – kaldet Hængslet - på Aarhus Ø på grænsen til den eksisterende by langs Skolebakken og Kystvejen.

Usædvanlig vellykket

Stadsarkitekt Anne Mette Boye tør godt kalde projektet tegnet af Dorte Mandrup for

usædvanlig vellykket

- Kan du komme nærmere ind på, hvorfor du mener det?

- De satte mennesket i centrum og startede med at tænke byrum. Det har de gjort på en måde, hvor de har læst stedet, den svære kontekst med at binde den ældre by og den nye bydel Aarhus Ø sammen. Stedet er både en port, der inviterer indenfor, men det er også et trafikalt punkt. Samtidig skal projektet forbinde skalaspring fra Kystvejen til bygningsvolumenerne på Aarhus Ø og havnerummets bygningsstørrelser.

- Jeg tror, det er lykkedes, fordi projektteamets svar er legende og innovativt. De har generøst tænkt mennesket først. Vi får ikke bare et byrum, vi får flere rumlige oplevelser på stedet. Og adgang til forskellige aktiviteter. Vi får byrum, der både er under os, ovenpå og faktisk også indeni.

- Det lyder jo enkelt. Hvorfor gør man ikke bare det, hver gang man bygger et nyt projekt?

- Det skyldes flere ting. Kommunen har her været dygtig til at stille krav og at understrege vigtigheden af, at denne bygning skal kunne noget helt særligt. Og så er det naturligvis afgørende, at vi har en bygherre, arkitekter og landskabsarkitekter, der er meget ambitiøse på byens vegne. Og også modige.

Sætter en stemning i scene

- Kan andre, der arbejder med byudvikling, lære noget af dette?

- Ja, det synes jeg bestemt. Projektudviklerne har lavet læsning af stedet og haft mod til at turde være innovativ. Det kan vi alle lære af. De har haft modet til at sætte en stemning i scene, og så er det et eksempel på, hvad dygtige arkitekter kan. Det er jo ikke sådan, at bygningen skal kopieres andre steder. Men den metodiske arkitektoniske tilgang og det høje ambitionsniveau, det kan vi lære af, når der skal udvikles andre steder i byen.

- Man skal starte med at stille sig det helt klassiske spørgsmål: Why? Hvorfor har vi brug for denne bygning? Hvilken ramme skal vi etablere? Vi skal starte med stedet, mennesket og aktiviteten. Hvad kan bygningen bidrage med? Og så skal den være generøs. Det er ligesom med mennesker: Generøse mennesker er sjovere at være sammen med.

- Og så kan vi lære noget af visionsniveauet. Det, håber jeg, vi kommer til at se meget mere af. Villigheden til at arbejde med bæredygtighed, valg af materialer, der skabes plads til bylivet, men også det, at bygningen skal være et omdrejningspunkt for nye typer erhverv og nye bylivsaktiviteter. Man bruger bygningen som ramme til at drive bæredygtighed frem. Det er et flot statement fra bygherren, som jeg glæder mig til at se udfoldet.

Aha-oplevelser

- Kan du sige noget om, hvad der mere konkret virker så godt?

- Det er som antydet ikke bare bygningen, der betyder noget, det er i lige så høj grad, at den formidler overgangen. Det er muligheden for at bevæge sig hen over stedet og igennem en bygning på flere måder. Vi bruger meget tid på at bevæge os i byen, og her får vi tilskud til det. Denne leg med fladen, ophold og bevægelse i byen. Det kan vi tåle at se mere af.

- Vi kan tale om en bys porøsitet. Det handler bl.a. om muligheder for at bevæge sig gennem byen på forskellige måder. Her giver det noget tilbage til den oplevelse, vi får, når vi træder ind på Aarhus Ø. Vi kender det f.eks. med oplevelsen af at kunne gå gennem en smøge, over en plads eller gennem et parkrum eller langs en gade i de ældre bydele.

- Det gør os nysgerrige. Det har vi brug for som mennesker. Vi skal have aha-oplevelser. Det er utroligt vigtigt at huske. De nye bygninger skal være noget andet end de eksisterende gamle bydele, men de skal indeholde nogle af de kvaliteter, hvor kroppen har relation til rummene.

Vi øver os stadig

- Hvordan spiller bygningen ind i den øvrige arkitektur på Aarhus Ø?

- Alle byer, der skal indtage et tidligere havneområde, har skullet øve sig i at bygge ny by. Hvordan forholder bygningerne sig til vandet? Og hvilken by-og bygningstypologi indgår de i? Hvad sker der med bylivet, når kvarterer bliver højere og tættere? Hvordan kan vi arbejde med en bygningsvolumen her og stedets atmosfære? Det har vi skullet øve os på, og det gør vi stadig.

- Der har været en del kritik af arkitektur, opholdspladser og byliv på Aarhus Ø. Er du optimistisk på bydelens vegne?

- Altid. Aarhus Ø er ny by stadigvæk. Hvis man kigger på gamle kort og fotografier over Manhattan – før der var færdigudbygget - så ser det spøjst ud. Nu er Aarhus jo ikke Manhattan, men på samme måde som andre nye byområder har Aarhus Ø stadig en opgave med at vokse til og etablere sig som bydel og få sin egen historie. Mellemrummene mellem bygningerne spiller en stor rolle, og der er stadigvæk et stykke vej endnu, før det sætter sig i forhold til byrummene.

- Der er ikke meget grønt i byggeriet på Hængslet, her er det er urbant byrum, der er tænkt ind. Men der skal være andre steder på Aarhus Ø, hvor byrummene skal være grønne. Det er der allerede arbejdet med på Ø-linjen, og det grønne byrum er vigtigt for mange. Det særlige ved Aarhus Ø er dens relation til havnerummet og bugten.

- Jeg er også optimistisk, fordi jeg oplever, at der er en stor interesse for hele byen, også fra byudviklere, dem jeg kalder citymakers og store developere. Jeg tror på, at det er i partnerskabet mellem aktører og borgere, at vi kan være innovative.

Byen skal have noget tilbage

- Hvad bør bygherrer tænke, inden de går i gang med nybyggerier i Aarhus, efter din mening?

- Det er vigtigt, at de, hver gang de skal til at planlægge, fokuserer på, at der er noget, de skal give tilbage til byen. Kommunen kan ikke bygge selv, men skal sætte ambitiøse rammer på vegne af byen og indgå i samarbejder, hvor bykvalitet og helhedstænkning er en fælles ambition. Hvis bygherrer vil være med til at gå forrest og sætter en høj standard og tør eksperimentere, så vil det sætte Aarhus på det arkitektoniske landkort.