Antallet af forhåndsdialoger stiger

I Byggeri mærker man en stigende interesse for forhåndsdialoger. I første halvår i år er der 30 procent flere forhåndsdialoger end i samme periode sidste år, og på blot to år er antallet af forhåndsdialoger fordoblet. Og det er der god grund til, mener teamleder i Teknik og Miljø, Anne Kabus Villumsen.

”I forhåndsdialogen får vi ofte afklaret de ting, der ellers kunne vanskeliggøre og dermed forlænge ansøgningsfasen. Afhængig af projektets karakter starter mange forhåndsdialoger med, at ansøgere gerne vil præsentere deres idé, at de har spørgsmål til Aarhus Kommunes tolkning af lokalplanen, og at projekter på den baggrund tilpasses tidligt i projektfasen – ofte i en dialog, hvor nye spørgsmål håndteres i processen. Her bliver det også nogle gange klart, at der vil være behov for at søge om en dispensation, og så kan dette arbejde i mange tilfælde sættes i gang under forhåndsdialogen, så det ikke forsinker senere i processen.

- Det er generelt lettere og billigere at rette et projekt til tidligt i processen fremfor først sent at opdage, at dele af projektet kræver en eller flere dispensationer, som man i øvrigt ikke kan være sikker på kan gives,” siger teamlederen.

Arkitektur og lokalplaner

Gennemgang af den aktuelle lokalplan for et område indgår også ofte som et led i forhåndsdialogen. Også her hjælper byggesagsbehandlerne bygherrer til et lettere forløb frem mod en byggetilladelse. Byggesagsbehandleren får for eksempel afklaret spørgsmål i andre relevante afdelinger i Teknik og Miljø, så der ikke opstår uhensigtsmæssige overraskelser sent i forløbet.

På samme måde giver forhåndsdialogen overblik over, hvad der kan lade sig gøre arkitektonisk i et projekt. Det er ikke mindst relevant for projekter i midtbyen.

- Det er en klar fordel for bygherren, også økonomisk, at der er styr på, hvad der kan lade sig gøre i forhold til arkitektur og tilpasning til omgivelserne, inden projektet sendes til den certificerede rådgiver, slår Anne Kabus Villumsen fast.

Få sager præger billedet

Sagsbehandlingstiderne for Etagebyggeri – Erhverv og Etagebyggeri – Bolig er steget, men ifølge Teknik og Miljø er der ikke grund til bekymring.

”Sagsbehandlingstiderne viser et øjebliksbillede. Blot få sager, der har været meget længe undervejs, vil sætte tydeligt aftryk på statistikken den måned, de bliver afgjort, men det betyder bestemt ikke, at det er udtryk for, at den generelle sagsbehandlingstid er forlænget,” understreger Anne Kabus Villumsen.

Således viser graferne, hvor man fratrækker de 20 procent af sagerne med længst sagsbehandlingstid (i dette tilfælde tre sager i begge kategorier), da også en væsentlig forbedret sagsbehandlingstid.

”For Etagebyggeri – Erhverv kommer vi således under servicemålet, som vi dog fortsat ligger en smule over for Etagebyggeri – Bolig,” forklarer teamlederen, der samtidig understreger, at sagerne bliver fordelt med det samme.

”Vi havde lige et kort slip i forbindelse med ferieafviklingen i sommer, men nu er vi tilbage på sporet igen, hvor man kan forvente, at ens sag straks kommer under behandling.”

Graferne korrigeret for de 20 procent af sager, der har haft længst sagsbehandlingstid: