Mere liv i Aarhus Midtby

Handelslivet har historisk været en afgørende faktor for bylivet i Aarhus Midtby. Derfor er det en udfordring, når forbrugerne vælger netshopping frem for den gode gamle strøgtur. Midtbyvisionen lægger op til at handelslivet fortsat skal spille en vigtig rolle i midtbyen, og detailhandlen skal se sig som en del af byens liv. Det kræver en gentænkning af den traditionelle måde at drive forretning på, mener byens stadsarkitekt, Anne Mette Boye.

”Detailhandlen skal se sig som en del af byens liv og i højere grad koble deres produkter med oplevelsen af at være i det specifikke bykvarter, så forbrugeren også får en oplevelse med hjem,” siger hun.

Stærk identitet
Noget af det, som Midtbyvisionen inspirerer til at fokusere på i den fremtidige byudvikling, er leg og bevægelse, grønt og blåt, indkøb og handel, musik og teater, kunst og arkitektur, gastronomi og cafeer, debatter og alt derimellem. Samtidig er der også fokus på erhverv, som er vigtige byarbejdspladser.

”Som kommune skal vi sammen med byens brugere bygge videre på de stærke identiteter, som kendetegner flere af midtbyens kvarterer. Det skal være med til at få aarhusianerne og turister til at prioritere at besøge stedet frem for at netshoppe,” siger stadsarkitekten.

For Anne Mette Boye er det vigtig at understrege, at fremtidens midtby er noget, vi skal skabe i fællesskab.

”Aarhus midtby er både hverdagsliv, besøg og begivenheder. De fælles rammer skal have høj kvalitet. F.eks. vores byrum og parker. De har betydning for kvarterets identitet og bykultur og favner forskellige behov. F.eks. Steen Billes Torv på Trøjborg, Havnebadet på Aarhus Ø, Nåleparken på Sydhavnen og Botanisk Have. Med Midtbyvisionen får vi nu en retning at udvikle midtbyen videre på i fællesskab med Aarhus.”

Samtidig håber hun også, at mange af byens kontorerhverv vil hoppe med på tendensen med at fx kantinen bruges som bydelshus om aftenen.

Den gode stemning

Stadsarkitekten fremhæver det midlertidige byrum på Fredens Torv, som er blevet til i samarbejde med de omkringliggende erhvervsdrivende.

”Det er stemningen i den lille oase, der gør, at man cykler ned i byen for at drikke en øl eller sodavand i stedet for at gøre det hjemme på terrassen”.

Målet er, at kommunens projektledere såvel som erhvervsdrivende og aarhusianere tager udgangspunkt i visionens beskrivelser af de enkelte bykvarterers historie, bebyggelsesstruktur og lokalsamfund, og bruger den som guideline for fremtidig indretning af byens rum.