Bæredygtighed er ikke kun et krav til vores samarbejdspartnere

Aarhus Kommune vil sikre, at Lisbjerg bliver bæredygtig i moderne forstand. Derfor stiller vi store krav i vores udbudsbetingelserne og lader kommende investorer/developere konkurrere på evnen til at levere bæredygtige løsninger – socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Det er nemt nok at stille krav til andre, men hvad gør Teknik og Miljø egentlig selv?

I Lisbjerg tænker vi bæredygtighed ind allerede i byggemodningen af området. Fx har vi fået udviklet en helt ny type fortovsflise specielt til Lisbjerg.

Flisen er bygget op af knust beton fra Aarhus Kommunes affaldscenter, der ligger i Lisbjerg. Den er produceret lokalt hos IBF i Lystrup og er netop blevet lagt som et pilotprojekt på de 500 meter fortov langs Lisbjerg Bygade.

”Vi stiller store krav i vores udbudsbetingelser til kommende investorer og developere, så Lisbjerg bliver en bæredygtig by. Med de nye fortovsfliser af lokale genbrugsmaterialer, går vi selv forrest og viser det gode eksempel.”
Teknik og Miljø Rådmand, Bünyamin Simsek

Hvis flisen består vintertesten med sne og frost, vil Teknik og Miljø undersøge muligheden for at lægge den særlige flise på flere nye fortove i Lisbjerg.

Fakta

Læs mere om bæredygtig byudvikling i Lisbjerg på www.nybylisbjerg.dk