Byudvikling skal styrke et CO2-neutralt Aarhus

En del af arbejdet med at omstille Aarhus til et CO2-neutralt – og på sigt fossilfrit – bysamfund handler i høj grad om, hvordan man udvikler byen og på hvilken måde, man bygger. Bygninger udleder cirka 40 procent af al verdens CO2 og alene byggematerialerne tegner sig for cirka 11 procent af udledningen. Derfor er man nødt til at arbejde med, dels hvordan CO2’en kan nedbringes i byggefasen, og dels hvordan bygningerne efterfølgende kan bruge mindre energi og understøtte et energisystem baseret på vedvarende energikilder. Aarhus er en by, som vokser år for år, og derfor spiller udnyttelsen, og den dialog man har med bygherrer og entreprenører, en vigtig rolle, når man skal bringe CO2-udledningen ned.

”Der er ingen tvivl om, at Aarhus Kommune sammen med byggebranchen står over for nogle store udfordringer, som vi har et fælles ansvar for at løfte. Derfor arbejder vi meget på at være i god dialog med de private aktører, der bygger i Aarhus. Det er ikke alle krav til bæredygtighed, der er defineret i den nuværende lovgivning på området – derfor er det nødvendigt, at vi sammen med markedet går forrest for at finde de gode løsninger,” siger Bente Lykke Sørensen, der er bystrategisk chef i Aarhus Kommune.

Kommunen skal gå forrest

Et af de store spørgsmål er, hvordan man balancerer det dialogbaserede arbejde overfor ønsket om en økonomisk fornuftig forretningsmodel for bygherrerne på markedet i Aarhus. Et af svarene er ifølge Bente Lykke Sørensen, at kommunen skal gå foran, hvor den kan for på den måde at øge den grønne efterspørgsel i markedet.

”Når vi bygger vores egne bygninger, er det vigtigt, at kommunen sætter barren højt, hvad angår krav til både byggematerialer og den efterfølgende drift af bygningerne. Det har man gjort flere steder – f.eks. med Teknik og Miljøs nye kontorhus, Blixens, i Gellerup. På den måde er Aarhus Kommune med til at øge efterspørgslen på grønne løsninger i byggebranchen,” siger hun.

En anden vej at gå er også at være med til at lave udviklingsprojekter sammen med private aktører. Det er også med til at sætte en standard for, hvordan Aarhus skal udvikles. Det ser man blandt andet i Lisbjerg, hvor hele byudviklingsprojektet har haft klima og grøn omstilling som sigte.

Et eksempel derfra er Circle House, som Boligforeningen Lejerbo står bag. Det er et projekt, der giver et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne, der bliver brugt i byggeriet, skal kunne genanvendes. Målet er, at de erfaringerne skal bruges i lignende byggerier i fremtiden.

Byg til fremtiden

Bygninger, der bygges i dag, holder typisk i mange år, og Danmark er kendt for en høj byggekvalitet. Det er en vigtig platform at stå på, når arbejdet med at bygge fremtidens by skal ind i næste fase.

”Det er nødvendigt, at vi ser bygninger som aktive medspillere i alt fra produktion af vedvarende energi, lagring af energi og intelligent forbrug af energi. Det skal vi begynde på allerede nu, da omstillingen af byggesektoren i sidste ende kan blive unødigt dyr og besværlig,” siger Bente Lykke Sørensen-

Det er en af grundende til, at der i den kommende klimahandlingsplan for Aarhus, er lagt op til at arbejde endnu mere målrettet med bæredygtigt byggeri i fællesskab med resten af byggebranchen.

”Vi skal blandt andet se på, hvordan Aarhus Kommune kan understøtte udvikling af cirkulær økonomi ved genbrug og genanvendelse af materialer i værdikæden omkring byggeri evt. i symbiose med andre erhverv,” siger Bente Lykke Sørensen.

Eksempler på klima i byudviklingen:

  1. Circle House Boligforeningen Lejerbo står bag byggeriet Circle House – et demonstrationsbyggeri, der vil give et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne brugt i byggeriet skal kunne genanvendes. De indsamlede erfaringer skal efterfølgende bruges i lignende byggerier i fremtiden.
    Forventet opstart af byggeriet 2021.

  2. Made in Aarhus – Ressoucehusene
    Investeringsvirksomheden NREP står bag de 215 bæredygtige boliger tegnet af Lendager Group. Hovedgrebene i boligbyggeriet er genanvendelse og ressourceeffektivitet, og derfor bygges boligerne af materialer fra eksisterende bygninger, der skal rives ned. Regnvand genanvendes til toiletskyl og plantevanding, mens genbrugsbeton erstatter asfalt på de bolignære arealer.

  3. Al2bolig
    Det moderne, almene træhusbyggeri består af 40 boliger fordelt over 6 blokke i 3 og 4 etager. Byggeriet er p.t. Danmarks første og højeste boligbyggeri i træ. De første beboere flyttede ind den 1. april 2018. Byggeriet er DGNB-certificeret. Certificeringen vægter bl.a. ressourcebesparelser, genbrug, lokale kredsløb, mulighed for adskillelse af byggekomponenter og holdbarhed. Derudover vandt byggeriet i 2018 den fornemme hæderspris ”Årets Byggeri” i kategorien ”Bolig”.

  4. Bakkehusene
    Boligforeningen Ringgårdens 47 rækkehuse blev indflyttet i foråret 2017. Det er lavenergiboliger med en 2020 energistandard i et bæredygtigt design. Materialerne anvendt i byggeriet er testet med henblik på at anvende bæredygtige, genanvendelige og miljømærkede produkter i forhold til en generel vugge-til-vugge tankegang.

  5. HAVEhusene, Fortehusene og Plushusene, som alle er kommende projekter i det nye Lisbjerg. Fælles for de tre projekter er, at de har fokus på social bæredygtighed og fællesskaber – en anden af de syv delstrategier for Lisbjerg.