Marselistunnelen: Anlægsaftaler på plads i løbet af det næste halve år


Foto: Forventet ny vejprofil, når Marselistunnelen er etableret.

I 2025 går anlægsarbejdet til den længe ventede tunnel under Marselis Boulevard i gang. Tidligere i år gik projektet fra at være rent kommunalt til at være et statsligt projekt. Det betyder, at det kommende anlægsarbejde bliver med Vejdirektoratet som projektejer og bygherre, og planlægningen foregår i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Havn.

Foreløbigt er der lavet en såkaldt principaftale, som definerer de overordnede rammer for projektet. Her fremgår det bl.a., at aftaleparterne er enige om en tilfredsstillende trafikafvikling til og fra havnen under hele anlægsperioden, der forventes at vare fem til seks år.

Marselis Boulevard er en hovedåre til havnen for en stor del af erhvervet i Aarhus, og derfor er vi optaget af, at det kommende anlægsarbejde skal genere trafikken mindst muligt. Vi har indtil nu landet en fin principaftale med Vejdirektoratet, og i løbet af de næste år bliver vi mere konkrete på, hvad erhverv og borgere kan forvente af vejdriften, når selve anlægsarbejdet går i gang,
Trine Buus Karlsen, chef for Byrum i Teknik og Miljø.

Hun forestiller sig, at den mere detaljerede planlægning kommer til at hvile på en række såkaldte tekniske aftaler, der uddyber delelementerne i anlægsarbejdet. Det kunne f.eks. være antal og rækkefølge af etaper, adgangen til og fra havnen og antal åbne spor på Marselis Boulevard, mens anlægsarbejdet står på.

Arbejder for fuld adgang til og fra havnen

Trine Buus Karlsen fortæller, at Aarhus Kommune så vidt muligt vil forsøge at sikre, at alle fire spor opretholdes på Marselis Boulevard under byggeriet af tunnelen.

Vi har en rigtig god dialog med Vejdirektoratet, og der er stor forståelse for, at arbejdet skal tilrettes på en måde, så trafikken kan flyde, uagtet at et kæmpeanlæg er i gang. I planlægningen vil vi fra vores bord lægge op til, at fire spor på boulevarden holdes åbne, i nødvendigt omfang ved brug af omkørselsruter, så strækningen kan afvikle det samme antal køretøjer som i dag. Og så er forventningen, at arbejdet bliver inddelt i etaper, der tilgodeser den tværgående færdsel fra bl.a. Skanderborgvej og Jyllands Allé,
Trine Buus Karlsen.

Hun påpeger bl.a., at det vil være en fordel, hvis arbejdet starter fra havnesiden og løbende bevæger sig mod vest. Det vil nemlig betyde, at tunnelen vil kunne bruges til transport af den udgravede jord, som skal bruges til havneudvidelsen. På den måde undgår man, at der foruden den almindelige hverdagstrafik vil komme daglige, tunge transporter af overskudsjord, der skal fragtes fra udgravningen mod havnen.

Aarhus Kommune har de første møder med Vejdirektoratet om den videre proces inden nytår. Trine Buus Karlsen forventer, at de praktiske aftaler om, hvordan anlægsarbejdet kommer til at forløbe, vil være på plads omkring sommerferien.



Kort: Tunnelen etableres på en ca. to km. lang strækning under Marselis Boulevard.

Fakta

  • I 1997 indgik et bredt flertal i Aarhus Byråd en aftale om etablering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

  • Med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 (Infrastrukturaftalen) afsatte Folketinget midler til at støtte etableringen. På den måde er det blevet et fælles statsligt og kommunalt projekt.

  • Tunnelen anlægges på en 1,9 km. lang strækning mellem Åhavevej og Aarhus Havn. Den bygger således videre på den gennemførte udvidelse af Åhavevej fra 2013.

  • Tunnelen vil skabe en direkte adgangsvej mellem motorvejsnettet (E45) og Aarhus Havn. Projektet har til hensigt at understøtte en effektiv transport til Danmarks største erhvervshavn, hvilket kan bidrage til øget regional vækst og beskæftigelse i og omkring Aarhus.

  • Etablering af Marselistunnelen vil f.eks. muliggøre byudvikling på det frigjorte areal omkring den nuværende Marselis Boulevard og derigennem understøtte, at Aarhus Kommune kan skabe plads til flere boligtilbud og aktiviteter mv. for byens borgere.

  • Marselistunnelen har også potentiale til at reducere miljø- og støjgener i Aarhus by og derved bidrage til øget trivsel og livskvalitet for byens borgere.

  • Transportministeriet - Vejdirektoratet er den ansvarlige statslige myndighed for projektet, som i samarbejde med Aarhus Kommune indgår en forpligtende aftale om bl.a. tidsplan og anlæg af tunnelen.

  • Miljøkonsekvensvurdering (VVM og skitseprojekt) igangsættes i 2022 og forventes færdiggjort i 1. halvår 2024.

  • Med udgangspunkt i den gennemførte miljøkonsekvensvurdering udarbejdes en anlægslov, som forventes fremsat i Folketingsåret 2024-25. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2025 og afsluttet i 2031.

  • Projektet er forudsat til at have en totaludgift på 2.702 mio. kr. inkl. miljøkonsekvensvurderingen. Staten afholder størstedelen af den forudsatte totaludgift. Aarhus Kommune/Aarhus Havn bidrager med 600 mio. kr. til projektet.