Ny rådmand: Vigtigt at erhvervslivets stemme bliver tydeligere

1. januar satte den konservative byrådspolitiker Steen Stavnsbo sig i rådmandsstolen i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Med en mangeårig baggrund i erhvervslivet som leder og ejerleder i danske og udenlandske virksomheder, og parallelt hermed de seneste 10 år som ejendomsudvikler i Aarhus, har den nye rådmand stort fokus på erhvervslivets betydning og rolle i bestræbelserne på at skaffe arbejdskraft, en god økonomi samt i at skubbe Aarhus i en retning, så det bliver en endnu bedre by at bo i. Aarhus skal bygges større og bedre, udtrykker han som ”mission-statement”.

Det er ikke mindst virksomhedernes stemme i debatten om byudvikling, som han mener, godt kan blive større og tydeligere. 

”Diskussionen om byudviklingen i Aarhus – herunder ikke mindst, når det handler om fortætning og højhuse – har en tendens til at blive lidt ensidig, når det kun er et mindretal, der taler højt. Jeg ved, at der er mange i erhvervslivet, der er meget visionære på det område og som vil kunne nuancere debatten til gavn for os alle. Derfor er det min opfordring, at virksomhederne skal blande sig endnu mere, når der bliver diskuteret vækst, klimaaftryk, mobilitet og alt det andet relevante, der følger med,” siger Steen Stavnsbo. 

Han peger på, at beslutningerne om byens udvikling ikke udelukkende skal køre i det politiske regi. 

”Jeg er optaget af, at borgere med cvr-numre kommer til at fylde lige så meget som borgerne med cpr-numre i debatten. Ikke kun når det handler om byudvikling, men især når det handler om at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft og talenterne. Så er det de virksomheder med de konkrete behov, der kan komme med de mest relevante input. Mange politikere har det ikke inde på rygraden.” 

Hvordan kommer kommunens virksomheder til at opleve, at der er kommet en ny rådmand? 

”Erhvervslivet interesser ligger mig meget på sinde. Jeg har oplevet, at man i flere sager tænker virksomhedernes interesser ind som noget af det sidste. De kan nu forvente, at jeg vil insistere på, at de og deres behov tænkes ind i processerne fra starten af, ligesom jeg gjorde da jeg sidst sad i byrådet fra 2014-2017. Jeg har selv mere end 25 års erfaring som leder i erhvervslivet og deltagelse i forskellige netværk, så jeg føler, at jeg har en god fornemmelse af, hvad der er behov for, men den fornemmelse skal jo hele tiden skærpes. Og så handler det også om en strategisk tilgang til erhvervsudvikling og erhvervsfremme og ikke kun fra sag til sag” 

Skal erhvervslivet og kommunen arbejde tættere sammen? 

”En af mine mærkesager er at skubbe på udviklingen af mere privat-offentlig samarbejde. Og det handler ikke kun om udlicitering, men også om innovationsudveksling, læring og økonomi. Det skal ikke opleves som et tvungent samarbejde men et samarbejde, der er win win for begge parter. Vi skal blive bedre til at lære af hinanden. Vi skal indarbejde det fremmeste indenfor det private med det fremmeste indenfor det offentlige. Og så skal det ende med at kunne ses på bundlinjen hos det private erhvervsliv, men også hos kommunen.” 

Hvad kommer du til at have fokus på, som direkte vil gavne erhvervslivet? 

”Jeg vil blandt andet have fokus på, hvordan vi reducerer trængsel i myldretiden, hvordan vi fremmer Aarhus’ teknologi klynger, klima og grønne omstilling, samt hele IT- og fødevareområdet. Hvis vi starter med den trafikale infrastruktur, skal vi arbejde med det lange lys på. Vi skal selvfølgelig skaffe den bedst mulige kapacitet på de større veje, men Aarhus er også - jo tættere man kommer på bymidten – historisk begrænset af kapacitet. Vi har vandet på den ene side, og vi skal hele tiden ind og ud ad de samme veje, og der er grænser for hvor meget vi kan udvide det vejnet vi har – samtidig ser vi ind i en voldsom stigning af antallet af køretøjer og kødannelsen, men faktisk ser vi ind i en stor stigning i alle trafikformer.” 

”Derfor må vi også se på, hvordan vi kan reducere mængden af trafik, og det betyder, at vi er nødt til at kigge på den kollektive trafik. Den skal blive mere attraktiv for flere at bruge. Det er også vigtigt i forhold til klima. Transport er som bekendt en af de store Klima-syndere og en af svære ting at arbejde med. Så vi skal lykkes med at omstille til el i langt højere grad.” 

Nu du nævner klima. Hvordan ser dine ambitioner så ud på det område? 

”Jeg er meget optaget af, at vores klimatilpasning også omfatter erhvervslivet. Og mange virksomheder er allerede langt fremme på det område.  Vi kan i kommunen lade os inspirere af dem. Det kan f.eks. ske gennem alle samarbejdsorganisationerne, og det er også vigtigt, at virksomhederne byder ind i det arbejde, vi f.eks. er startet med omstillingen til geotermisk energi.” 

Byudvikling er et af de absolut mest hotte politiske emner. Hvilke tanker gør du dig her? 

”Jeg vil holde højt fokus på kvalitet. Vi skal værne om de ting, der gør byen unik. Vi er Aarhus, vi er Smilets By, det må vi ikke sætte over styr. Det er en meget svær balance at udvide en by, der vokser så hurtigt som Aarhus, og hvor vi er nødt til at fortætte til en vis grænse, samtidig med at det skal ske med kvalitet.  Vi skal gøre det med omtanke, så vi - samtidig med at vi ikke ødelægger de eksisterende værdier - skaber nyt, som også fremtidens aarhusianere vil synes, gør Aarhus til en dejlig by at bo i. For mig er det en vigtig balance at holde, altså balancen mellem at bevare det unikke og samtidig udvikle byen. Men det er en bunden opgave at gøre begge dele, synes jeg, og det må ikke blive til enten eller.” 

”Vi har netop haft en aktuel sag med it-byen Katrinebjerg. På et tidspunkt var der var ved at gå lidt ”anti-højhus” i debatten, men heldigvis blandede aktørerne sig og fik forklaret, hvorfor de enkelte elementer i planen var så vigtige. Her fik vi den knowhow og erfaring - og ikke mindst perspektivet - fra aktørerne ind i den politiske proces, der var med til at fjerne usikkerheden, og vi endte med en positiv beslutning om et godt og vigtigt projekt for Aarhus. Det var et godt eksempel på, at bygherrer og lejere kom på banen og sagde det, som det var. At det var noget, de havde stort behov for og som var kritisk vigtigt for dem og deres udvikling mange år frem – og på en dagsorden som byen og universitetet allerede har foretaget massive investeringer i.” 

”Men nogle bygherrer vil også opleve, at der bliver stillet andre kvalitetskrav, end de har været vant til, og at der måske bliver strammet mere op, m.h.t. at det er bedre at give en stammere retning tidligt og måske endda et tidligt nej, frem for at sagerne tager meget lang tid at blive afklaret og måske til sidst støder på grund i det politiske. Det er en særskilt prioritering for mig at give tidlig retning og stille krav. Det handler ikke kun om volumen, men i høj grad også kvalitet og om bidraget til mine fire pejlemærker om byudvikling med kvalitet, mobilitet der reducerer trængsel, en grønnere by og en klimaneutral by.” 

Du nævner selv det grønne som et fokuspunkt. Hvad kommer der til at ske på dette område? 

”Aarhus skal være en god by at bo i. Det er vigtigt, for at kunne tiltrække arbejdskraft. Derfor skal vi vedligeholde de grønne, rekreative områder. Men vi skal ikke kun vedligeholde, vi skal også udvide og skabe nye opholdsområder, f.eks. på Aarhus Ø, i Sydhavnen og på Katrinebjerg. Også i den tætte by skal vi indrette nye områder, borgerne kan tilgå. Der findes en lang række pladser og torve, som trænger til en revitalisering, til øget kvalitet.” 

”God bykvalitet skaber et godt byliv. Og en god livskvalitet. Og det helt centrale omdrejningspunkt i mit virke som rådmand bliver at skabe en bedre livskvalitet for alle nuværende og kommende aarhusianere. Derfor har vi opgaven at bygge et større og bedre Aarhus.”