Flere fordele ved at udvikle større områder ad gangen

Der er kommet et nyt planlægningsparadigme i Aarhus. Det er nemlig blevet mere og mere almindeligt at inddrage et større område, når en udvikler har byggedrømme, som kræver en ny lokalplan. Det skyldes et behov for at arbejde mere strategisk, fortæller Eva Møller Sørensen, der er chef for Plan i Teknik og Miljø.

”Vi har altid kigget på helheden, det er simpelthen en del af dét at lave planlægning. Men der er en forandring i gang, hvor vi kigger på større områder ad gangen for at sikre kvalitet i byudviklingen. Vi kommer ikke uden om, at vi skal lave plads til flere borgere på samme areal, og det vil give forandringer i de forskellige bydele, som er mere voldsomme, end man tidligere har været vant til. Så hvor vi tidligere har kunnet lave lokalplaner for et mindre område, arbejder vi i dag henimod planlægning for større områder for at skabe sammenhæng,” siger Eva Møller Sørensen.

Byrådet klar til at sprænge rammerne for kvalitet

Baggrunden er bl.a. Kommuneplan 2017, hvor politikerne slog fast, at de – med egne ord – er klar til at sprænge kommuneplanens rammer, hvis der er tale om projekter af høj kvalitet. Derudover blev der krav om, at borgerne i højere grad skulle inddrages tidligt i processen. Det har krævet et bredere blik i planlægningen, ligesom det kan udfordre tålmodigheden hos byens udviklere, vurderer hun.

”Det sker tit, at vi ændrer kommuneplanens rammer, fordi vi netop har fået det pejlemærke, at det vil byrådet som udgangspunkt gerne. Så involverer vi borgerne og får naboerne på banen for at finde ud af, hvad der er på spil i netop dét område. Og det kan godt være svært for udviklerne, at de ikke kan være sikre på, hvad det er for et projekt, de skal lave planlægning for. Det er først, når vi har hele spillepladen på plads med borgerinddragelse og forundersøgelser, at vi rigtig kan komme i gang,” siger Eva Møller Sørensen.

Nogle kommer ind med det udgangspunkt, at de hellere må presse citronen lidt, for så er der noget at skære væk. Det er en rigtig dårlig strategi. Jeg vil allerhelst have, at de kommer ind og siger, at det er dét her, vi gerne vil. Så vi starter med et samarbejde, frem for at vi skal sidde og forhandle,
Eva Møller Sørensen, chef for Plan i Teknik og Miljø

Fælles visioner giver en hurtigere proces

Eva Møller Sørensen erkender, at der indimellem går alt for lang tid med at få en lokalplan på plads, før bygherren kan gå i jorden. Og udfordringen bliver ikke mindre, hvis en lokalplan samler helt op til 50 grundejere på én gang. Teknik og Miljø har en målsætning om, at det må tage maksimalt et halvt år at få grundlaget på plads til at skrive forslag til en ny lokalplan. Derfra vil selve skrivearbejdet og den politiske behandling tage op til et år – altså i alt halvandet år fra processen startes op, til et byggeri kan gå i gang.

Det er hendes vurdering, at den strategiske byplanlægning giver mulighed for en bedre forventningsafstemning om, hvilke byggerier et område kan klare. Det kan på sigt spare bygherrer for både tid og penge.

”Mange bygherrer har en vision om, at de gerne vil udvikle og forandre deres grund til det bedre. Samtidig har de også en væsentlig interesse i, at deres investering skal nå sammen. Og der er vi indimellem i en situation, hvor nogle desværre har købt for dyrt, fordi de vil bygge for meget på en for lille grund. Så det er klart, at jo bedre vi er til tidligt i processen at få skabt et fælles billede af, hvad et område kan og ikke kan, jo hurtigere kommer vi i mål. Min erfaring er også, at det gode samarbejde om den fælles vision gør, at resultatet bliver bedre,” siger Eva Møller Sørensen.

Vi vil samarbejde – ikke forhandle

Hun peger desuden på, at udgangspunktet for et godt samarbejde er tillid. Det kræver, at nogle bygherrer slipper den misforståelse, at de kommer bedre i mål, hvis de beder om lidt mere, end de reelt har behov for.

”Vi vil rigtigt gerne det tillidsfulde samarbejde, hvor vi siger, hvad vi mener. Nogle kommer ind med det udgangspunkt, at de hellere må presse citronen lidt, for så er der noget at skære væk. Det er en rigtig dårlig strategi. Jeg vil allerhelst have, at de kommer ind og siger, at det er dét her, vi gerne vil. Så vi starter med et samarbejde, frem for at vi skal sidde og forhandle. Projekterne kræver, at vi samarbejder om dem,” siger Eva Møller Sørensen.

Hun fremhæver lokalplanen for Risskov Engby som et eksempel på god (og udfordrende) byplanlægning. Læs mere i denne artikel, hvor bygherre Ole Vistisen deler sine erfaringer og fortæller om samarbejdet med de omkring 50 bygherrer på projektet.