Hvor er Aarhus’ bevaringsværdige bygninger?

Vi skal udvikle byen med respekt for det eksisterende byggeri og vores fælles kulturarv og -historie. Et udvidet og opdateret register over kommunens bevaringsværdige bygninger, der indeholder bygninger opført før 1970, vil give et nødvendigt overblik over, hvor vi har særlige værdier, vi skal værne om.

”Når vi skal udvikle byen, vil vi bruge registeret som et værktøj til at forstå miljøet, stedet og historien i området. Det vil vi blandt andet gøre, når vi udvikler helhedsplaner, hvor vi kan bruge registeret til at få et overblik over bevaringsværdige værdier, vi skal være særlig opmærksomme på,” forklarer Eva Møller Sørensen, områdechef i Plan, Teknik og Miljø.

Mere end bare bygninger

Sidste gang, Aarhus Kommune udpegede bevaringsværdige bygninger, var i 1996. Dengang var det bygninger opført før 1940, der blev vurderet. I dag har vi et større fokus på at se bygninger ind i en sammenhæng end tidligere.

”Vi er meget opmærksomme på at se, hvilken helhed og sammenhæng en bygning indgår i. Det kan godt være, at en bygning ikke har nogle stærke arkitektoniske kvaliteter, men er en vigtig del af en større helhed – for eksempel en særlig tid, som gør, at bygningen i dag vil blive vurderet som bevaringsværdig. Derfor er det også vigtigt, at vi genvurderer de bygninger, der allerede er bevaringsværdige, siger Eva Møller Sørensen.

Bygningerne vurderes efter en såkaldt SAVE-metode. Det betyder, at bygningerne på fem parametre (arkitektonisk, kulturhistorisk, miljømæssig, originalitet og tilstand) vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Bygninger, der har en score på mellem 1-4 vil blive skrevet ind i kommuneplanen og skal derfor byrådsbehandles.
 

Om projektet

Registreringsarbejdet går officielt i gang i løbet af efteråret 2022 og løber til og med år 2025. Borgerne kan forvente at få et brev i deres e-boks brev et par uger inden, deres hus bliver registreret. Der er to medarbejdere dedikeret til at vurdere og registrere.

I dag inkluderer registeret 23.200 bygninger opført før 1940. Registeret bliver udvidet med 17.400 bygninger fra 1940-1970. Bygninger opført før 1940 vil blive genvurderet for at sikre, at de vurderes på samme måde. Efterfølgende vil registeret skulle opdateres hver 5. år, hvor yderligere fem år medtages i registeret.

Bygningerne registreres efter SAVE-metoden. Det vil sige, at de vurderes efter følgende parametre:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdig
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert parameter tildeles en værdi fra 1-9. Ud fra disse får en bygning en samlet bevaringsværdi, der ikke er et gennemsnit af parametrene, men en vægtning i forhold til, hvad der har mest betydning.