Tjekliste: Kommunikation om projekter med små gener
Hos Aarhus Kommune stiller vi som krav, at du som minimum sørger for følgende kommunikation:
Grave- eller rådighedstilladelse
Uanset om du skal arbejde under eller over vejarealet, kræver det en tilladelse. Den søger du via www.virk.dk (åbner nyt vindue).
Infotavle(r) i området
Fortæl om arbejdet minimum fem dage i forvejen. Hvad skal du lave, og hvornår er du færdig?
Kontakt til berørte
SMS, mail, e-boks-besked eller sedler i postkasserne til borgere, som fx vil opleve nattestøj eller delvist blokerede indkørsler.
Orienteringen skal ske minimum fem dage før, at arbejdet begynder.
Fortæl om ændringer
Skrider tidsplanen, skal infotavlerne opdateres, og de berørte have besked på ny.
Hvis du er i tvivl om behovet for kommunikation, er du altid velkommen til at kontakte Teknik og Miljø på mad@mtm.aarhus.dk.