Virksomhedsservice - Jobcenter Aarhus har oprettet et beredskab, der står klar til at hjælpe virksomheder, der står med konkrete rekrutteringsbehov.

Dette enten på baggrund af Corona situationen eller af andre årsager.

Beredskabet står parat til telefonisk at hjælpe, vejlede eller sparre med virksomheder i forhold til rekrutteringsbehov.

Ud over at stå parat med et beredskab til virksomheder, der henvender sig, er Virksomhedsservice samtidig opsøgende i forhold til situationer med rekrutteringsbehov, der opstår.

Hvis jeres virksomhed har spørgsmål til arbejdsfordeling og mulighederne for at nedsætte arbejdstiden i en midlertidig periode for at undgå afskedigelser, står Virksomhedsservice ligeledes parat til at hjælpe.

Jobcenter Aarhus, Center for Fleksjob og særlige virksomhedsindsatser er tilgængelige for henvendelser på mobil 41 85 63 92 alle hverdage klokken 8-15 og torsdag klokken 8-17.