Gå til hovedindhold

Pleje og praktisk hjælp

Fra og med 1. december 2017 er det igen muligt for private leverandører af pleje og praktisk hjælp at søge godkendelse som leverandør i Aarhus kommune.

  • Læs op

Indhold

    Krav til leverandører

    Borgere, der er visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje, kan frit vælge mellem godkendte leverandører.

    Sundhed og Omsorg godkender kun leverandører, som kan levere alle ydelserne:

    • Pleje, rehab efter 83a, overdragede sygeplejeindsatser og praktisk hjælp.

    Du kan som leverandør godkendes til at levere i Aarhus Kommune i tidsrummet:

    • Dag/aften/nat alle ugens dage året rundt.

    Aarhus Kommune lægger vægt på, at borgerne sikkert skal kunne vælge en privat leverandør, da det er et område, hvor flere virksomheder er gået konkurs. Nye leverandører skal derfor kunne dokumentere, at de tidligere har været godkendt i en anden kommune med tilsvarende opgaver i minimum et år, og at virksomheden har en sund indtjening og egenkapital. 

    Derudover skal du som leverandør kunne leve op til forhold beskrevet i Kontrakt, Krav til leverandører af pleje og praktisk hjælp, samt diverse bilag. Alle disse dokumenter kan hentes i boksene her til højre.

    Ønsker du at søge om godkendelse skal du anvende

    Fritvalgsblanketten

    Når Sundhed og Omsorg har modtaget din ansøgning vil du efterfølgende blive indkaldt til en samtale, hvor materialet gennemgås.

    Alle henvendelser vedrørende spørgsmål til krav og processen kan sendes til Jakob Nielsen jakni@aarhus.dk

    Aarhus Kommune godkender løbende nye leverandører.

    Nye leverandører må forvente en sagsbehandlingstid på ca. 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Aarhus Kommune modtager en anmodning om godkendelse, og til den nye godkendte leverandør kan starte op.  

    Før man efter godkendelse kan starte som fritvalgsleverandør, skal man modtage undervisning i anvendelse af omsorgsjournalen og leverandøren skal sættes op kommunens IT systemer, hvilket tager noget tid.