Hvad er genanvendeligt affald?

Genanvendeligt affald er alt det, som du kan sortere fra dit affald til genanvendelse. For eksempel glas, plast, metal, træ, papir, pap og organisk affald

Hvornår skal en virksomhed være tilmeldt en ordning for genanvendeligt affald?

Genanvendeligt erhvervsaffald er liberaliseret. Det betyder at det genanvendelige affald bliver reguleret af reglerne i den landsdækkende affaldsbekendtgørelse.

Har din virksomhed genanvendeligt affald, skal du lave en aftale om afhentning med en privat transportør eller indsamler, som skal køre det til et behandlingsanlæg/aftager.

Se en oversigt over registrerede transportører og indsamlere her

Din virksomhed kan også blive tilmeldt genbrugsstationerne, og så skal du aflevere det genanvendelige affald der.

Læs mere om genbrugsstationerne her

Dokumentation

Du skal kunne dokumentere, at din virksomhed har en aftale med en registreret transportør eller indsamler eller er tilmeldt genbrugsstationerne. Aarhus Kommune fører tilsyn og kan forlange at se dokumentationen.