Aarhus Kommune er såkaldt vejmyndighed for offentlige- og private fællesveje. Det vil sige, at det er Aarhus Kommune, der administrerer og giver tilladelse til brugen af disse veje i kommunen.

Vejmyndigheden skal bl.a.: 

  1. Sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed herunder særtransporter, modulvogntog, beredskab og vintertjeneste.
  2. Underrette politi, brandvæsen, redningskorps og busselskaber ved midlertidig lukning af veje.
  3. Behandle og godkende afmærkningsplaner, rådighedsansøgninger og graveansøgninger fra entreprenøren.
  4. Om nødvendigt indhente skriftligt samtykke hos politiet
  5. Udføre stikprøvekontrol af afmærkningen.
  6. Foranledige at entreprenøren fjerner vildledende afmærkning.
  7. Underrette politiet ved vejarbejdets start.
  8. Underrette politiet ved afslutning af større vejarbejder.
  9. Informere trafikanterne om væsentlige ændringer.
  10. Vejmyndigheden kan forlange afmærkningen ændret, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden.

Mulighed for rådgivning fra vejmyndigheden 

Vejmyndigheden kan ikke rådgive ansøgeren om faktiske løsninger, da vejmyndigheden så kan blive pålagt en del af ansvaret ved et eventuelt uheld. 

Vejmyndighedens tilsynspligt

Vejmyndigheden skal føre tilsyn med afmærkningen, da den ellers kan blive pålagt en del af ansvaret ved et eventuelt uheld.

Private fællesveje udenfor byzonen

Ved arbejder på private fællesveje udenfor byzonen er Aarhus kommune ikke vejmyndighed. Tilladelse skal i dette tilfælde indhentes hos ejerne af vejen.

Hvor lang er sagsbehandlingstiden?

Der er op til 10 arbejdsdages sagsbehandlingstid på mindre og simple sager, mens behandlingen af store og komplekser sager kan tage længere tid. 

Læs mere om ansøgningen og afmærkningsplanen nedenfor, da kvaliteten af ansøgningen er afgørende for en hurtig sagsbehandlingstid. 

Forlængelse af sagsbehandlingstiden ved behov for partshøring  
Hvis der findes parter, der har en konkret, væsentlig, direkte og/eller individuel retlig interesse i tilladelsen, skal Aarhus Kommunen foretage partshøring på baggrund af ansøgningen og afmærkningsplan. 

De berørte parter skal gøres bekendt med oplysningerne i sagen, så de får lejlighed til at komme med en udtalelse inden der gives en tilladelse. 

Hvad kan man få tilladelse til?
Ansøgeren kan få et offentligt vejareal reserveret i en kortere eller længere periode, hvilket betyder, at øvrige brugere af arealet ikke længere - eller kun i et begrænset omfang - kan benytte det reserverede vejareal.  

For at mindske gener for andre brugere af vejarealet, er Vejmyndigheden som udgangspunkt forbeholdende i forhold til omfanget af arealet og tidsperioden for en rådighedstilladelse. 

Af samme årsag bør alle genstande (stillads, container, mandskabsvogne, materialer ect.) så vidt muligt anbringes på privat grund. Hvis det ikke er muligt, kan der ansøges om en tilladelse til placering af genstande på offentlige vejarealer, da der ikke må henstilles genstande på offentligt vejareal uden en forudgående tilladelse.

Ansøgninger om længerevarende ikke-trafikal råden over vejareal bør så vidt muligt have afmærkningsplaner, som er baseret på den faktiske tidsplan for arbejdet, da behovene for den ikke-trafikal råden over vejareal som regel skifter undervejs i tidsplan for arbejdet.  

Ansøgningen bør som udgangspunkt være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige, eller andre væsentligt forhold. 

Ansøgningen 

  • Hvad: Du skal i ansøgningen angive hvilken type arbejde, der er tale om. 
  • Hvorfor: Du skal i ansøgningen forklare, hvorfor du ønsker diverse arbejdsredskaber opstillet.
  • Hvornår: Du skal i ansøgningen angive den periode, du ønsker at kunne arbejde indenfor. 
  • Hvem: Du skal i ansøgningen udfylde kontaktoplysninger på entreprenør, afmærkningsansvarlig samt andre relevante aktører, som vejmyndigheden måtte have behov for at komme i kontakt med under arbejdets udførelse. 

Den ikke-trafikale rådighedstilladelse bør være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige eller andre væsentligt forhold.

Ansøgninger om ikke-trafikal råden over vejareal (veje, cykelstier, fortove o.l.) bør som udgangspunkt altid have en afmærkningsplan.  

I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen vurderer vejmyndigheden de trafikale konsekvenser. Det betyder, at vejmyndigheden som udgangspunkt altid forholder sig til følgende forhold:

  • At der er sikker færdsel for bløde trafikanter - herunder særligt hensyn til sikre skoleveje 
  • At der er trafiksikkerhed og fremkommelighed for øvrige trafikanter 
  • At der sikret færdsel for brand- og redningskøretøj 
  • At andre lokale interessenters har adgang til område (leverancer, parkering mv.) 
  • Alt opsat materiel og afmærkning skal opfylde krav som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning. 

Vejmyndighedens vurdering sker bedre, nemmere og hurtigere, hvis der sammen med ansøgningen er fremsendt en omfattende og fyldestgørende afmærkningsplan, der viser alle de forhold på vejarealet, der bliver påvirket af ansøgningen, og hvordan disse forhold bliver håndteret. 

Politiet skal godkende ansøgningen/afmærkningsplanen, hvis den indeholder én af følgende trafikale ændringer: 

  • Ubetinget vigepligt i vejkryds 
  • Påbud om ensrettet færdsel 
  • Signalregulering 
  • Hastighedsbegrænsning
  • Standsning og parkering 

Afmærkningsplanen bør vise alle eksisterende færdselsforhold som eks. skilte, vejmarkeringer etc., og hvordan disse evt. skal ændres/flyttes/afmærkes i den ansøgte periode. 

Der bliver som udgangspunkt først udstedt en tilladelse til ikke-trafikal råden over vejareal, når ansøgeren har fremsendt en endelig afmærkningsplan, som har indarbejdet alle Vejmyndigheden saglige betingelser og rettelser. 

Afmærkningsplanen kan med fordel laves, samtidig med at projektet planlægges. På den måde bliver det lettere at tilpasse arbejdsmetoder og arbejdsforløb til afmærkningen, så denne bliver optimal.  

Man kan bruge en færdigudviklet afspærringsplan (principskitse), men hvis ingen af de færdigudviklede afspærringsplaner svarer til de eksakte forhold på stedet, bør man i stedet udarbejde en konkret afmærkningsplan med alle de faktiske forhold på stedet.  

Kvaliteten af afmærkningsplanerne bør svare til afmærkningsplanerne i håndbøgerne for afmærkning af vejarbejder herunder principskitserne.  

Du kan se alle principskitser i afsnittet om principskitser nedenfor.

Man kan bruge en færdigudviklet afspærringsplan (principskitse), men hvis ingen af de færdigudviklede afspærringsplaner svarer til de eksakte forhold på stedet, bør man i stedet udarbejde en konkret afmærkningsplan med alle de faktiske fysiske forhold på stedet.  

Kvaliteten af afmærkningsplanerne bør som udgangspunkt svare til afmærkningsplanerne i håndbøgerne for afmærkning af vejarbejder herunder principskitserne, som du finder herunder. 

Tegningerne i håndbogen er vejledende eksempler på afmærkning af vejarbejder (og anden ikke-trafikal råden over vejarealet) og kan med fordel anvendes som inspiration til udarbejdelse af de specifikke afmærkningsplaner.  

Du finder håndbogen med tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder her. 

Du finder håndbogen med tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land her. 

Der bør dagligt føres tilsyn med alt opsat materiel og afmærkning, så det kontinuerligt opfylder betingelserne i Vejmyndighedens tilladelse.

Etablering af parkeringsforbud

Der gives som udgangspunkt kun tilladelse til etablering af parkeringsforbud (og ikke standsningsforbud) og kun i den normal arbejdstid (kl. 7:00-15:00).

Dette skyldes, at alle køretøjer, også tilladelseshavers egne køretøjer, er underlagt de etablerede parkeringsforbud, men på steder med parkeringsforbud må alle køretøjer fortsat gerne foretage af- og pålæsning. Dermed vil generne for byens brugere (både tilladelseshavers og andre brugeres køretøjer) være betydelige, men alle brugere vil fortsat have mulighed for at bruge vejarealet omend i et ret begrænset omfang.

Undtagelsesvis etablering af standsningsforbud

Standsningsforbud etablerer en meget restriktiv tilstand, der kan have store trafikale konsekvenser, og som kan skabe betydelige gener for andre brugere af vejarealet, da ingen brugere (både tilladelseshavers og andre brugeres køretøjer) vil have mulighed for at bruge vejarealet på noget tidspunkt.

Ansøgningen om etablering af standsningsforbud bør som udgangspunkt være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige, eller andre væsentligt forhold.

Standsningsforbud i forbindelse med opstilling af materiel

Hvis der skal afspærres i forbindelse med opstilling af materiel, skal du sørge for opsætning af skilte på stedet med standsningsforbud minimum 48 timer inden standsningsforbuddet skal være gældende. Skiltningen skal fjernes under opstilling af materiel, da alle køretøjer, også tilladelseshavers egne køretøjer, er underlagt de etablerede parkeringsforbud.

Det er ikke muligt at låne/leje skilte af Aarhus Kommune.

Krav til udformning af parkering og standsningsforbudstavler: 

  1. Parkerings- og standsningsforbud skal i tilfælde af længdeparkering opstilles vinkelret i forhold til vejens længderetning. 
    Se principskitse B0601 for illustration af dette.

  2. Parkerings- og standsningsforbud skal i tilfælde af vinkelparkering parkering opstilles i vejens længderetning. Dette vil alene være gældende på steder med ”Skråparkering”. 

  3. Der skal opstilles korrekte start, slut samt evt. forlængertavler, hvis afstanden mellem start- og sluttavle er lang.  
    Se principskitse B0601 for illustration af dette.

  4. Alle tavler skal opstilles, så trafikanterne har tilstrækkelig tid til at reagere på de forhold, som tavlerne vedrører. Det betyder, at tavler skal være tilstrækkeligt store og opstilles sådan, at de læses tidligt og i god afstand under hensyntagen til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke. Alle opstillede tavler skal desuden være udformet i forhold til gældende regler for tavler, og særligt følgende er afgørende: 
    1. Tavler skal være retroreflekterende. 
    2. Der skal bruges UC60 pile-undertavler 
    3. Tekst på tavlerne skal opfylde krav som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning.
    4. Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift. 

Konsekvenser ved manglende opfyldelse af kravene til udformningen:

  1. Politi eller Vejmyndighed kan ikke være behjælpelig med fjernelse af køretøjer. 
  2. Politi eller Vejmyndighed kan ikke udstede af p-afgifter. 

Der bør som udgangspunkt altid være en fri passage for fodgængere på 1,3 m meter i bredden samt en frihøjde på 2,2 m meter. 

Hvis det ikke er muligt at henvise fodgængere til modsatte fortov, så bør der som udgangspunkt være 1,3 m meters fri passage, der er etableret i længdeafspærring (sluse). 

Hvis der skal ske kabel- og rørføring over en vej, bør det som udgangspunkt ske på én af følgende måder: 

  1. Føring af kabler og rør i luften min. 420 cm over kørebanen. 
  2. Nedgravning af kabler og rør i vejen (kræver gravetilladelse). 

Hvis der skal ske kabel- og rørføring over en cykelsti eller fortov, bør det som udgangspunkt ske på én af følgende måder: 

  • Føring af kabler og rør i luften min. 220 cm. over cykelsti eller fortov. 
  • Nedgravning kabler og rør i cykelsti og fortov (kræver gravetilladelse). 

Der findes desværre ingen typegodkendte vejbump til føring af kabler og rør over vejarealet, og dermed kan Vejmyndigheden ikke godkende brugen af disse på det offentlige vejareal.

Der må kun udføres støjende aktiviteter i tidsrummet kl. 7 - 18 på ugens hverdage samt lørdag i tidsrummet kl. 7 – 14.  

Det betyder, at der uden for ovennævnte tidsrum ikke må opstartes entreprenørmaskiner eller anvendes støjende værktøj. Det anbefales, at de omkringboende bliver informeret i god tid, med oplysninger om tidspunkter for eventuelle generende aktiviteter.  

Særligt støjende arbejde bør placeres så det er til mindst mulig gene for trafikanter, naboer og øvrige interessenter.

Dispensationsmulighed 

Op til 2 dage 
Der er mulighed for dispensationer fra støjreglerne, hvilket kan betyde en længere sagsbehandling. 

Der kan ved særlige forhold gives tilladelse til 2 dages arbejde med støj uden for de normale tidspunkter. 

Der er i sådanne tilfælde et krav om en orienteringsfrist på minimum 5 dage af til trafikanter, naboer og øvrige interessenter. 
 

Længere end 2 dage 

Der skal søges dispensation hos Teknik og Miljø, Virksomheder og Jord, hvis der er behov for mere end 2 dages arbejde med støj uden for de normale tidspunkter 

Læs mere om denne dispensationsmulighed på siden for Regulering af miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejde

 

 

Skal du arbejde i nærheden af træer, er findes der en vejledning til, hvordan du skal forholde dig til eksisterende træer. Du finder vejledningen her: Pas på træerne i Aarhus

Følgende regler skal altid overholdes:
• Der må ikke ske arbejde eller være oplag af materialer indenfor træernes drypzone da det kan skade træernes rødder.
• Der skal være opstillet hegn omkring træernes beskyttelseszone, så skader forebygges.

Alt opsat materiel og afmærkning skal opfylde krav som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning. 

Du kan se alle planlagte arbejder (råden over vejareal, gravetilladelser og arrangementer) på kortet nedenfor.

På kortet herunder kan du se hvilke veje i Aarhus Kommune, der er en del af det kritiske vejnet.

Det er som udgangspunkt kun muligt at få en rådighedstilladelse på det kritiske vejnet i følgende perioder: kl. 09.00-14.00 og kl. 18.00-06.00.

Se kort over det kritiske vejnet her.

Når du har fået en rådighedstilladelse på offentlige vejareal eller private fællesveje, skal du være opmærksom på Aarhus Kommunes gældende kommunikationskrav.

For Aarhus Kommune er det vigtigt, at bygherren (den som betaler for arbejdet) fortæller, hvorfor vi igangsætter et arbejde, hvilke gevinster, der opnås, hvordan det påvirker hverdagen, og hvor alle interesserede kan henvende sig, hvis de har spørgsmål eller kommentarer. Med god og effektiv kommunikation forebygger og minimerer vi misforståelser og negativ omtale. Vi har en ambition om, at et arbejde i Aarhus Kommune skal være så god en oplevelse som muligt for alle involverede. 

Aarhus Kommune har derfor udarbejdet kommunikationsmanualer målrettet bygherrer. Manualerne indeholder anvisninger til god kommunikation til trafikanter, naboer og øvrige interessenter. 

Arbejder i vejarealer er i vores kommunikationsmanualer defineret som et anlægsprojekt med enten 1) meget små, 2) små, 3) mellemstore, eller 4) store gener. Det er altså genegraden, som afgør, hvilken kommunikationsmanual, du skal følge. 

Små anlægsprojekter 

Dette vil typisk omhandle følgende typer af projekter: 

  • Skiltearbejder af mindre omfang og af kort varighed. 
  • Kortvarig opstilling af container, afspærring mv. og af mindre omfang. 

Tjeklister for kommunikationen ved meget små gener: 
Informationstavle(r) i området. 

Fortæl om arbejdet minimum 48 timer i forvejen. Hvad skal du lave, og hvornår er du færdig? 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med meget små gener  

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med små gener  

 
Mellemstore og store anlægsprojekter

Dette vil typisk omhandle følgende typer af projekter: 

  • Skiltearbejder af lang varighed  
  • Langvarig opstilling af container, afspærring mv. 

Anlægsprojekter medstore og mellemstore gener er altid unikke. Måden at organisere kommunikationsindsatsen på vil derfor være forskellig fra gang til gang. 

Kommunikationsindsatsen ved et anlægsprojekt med mellemstore gener starter med, at Teknik og Miljø indkalder bygherrerne til et opstartsmøde om håndtering og rollefordeling i forhold til kommunikationsindsatsen. Teknik og Miljø udsender dagsorden, og bygherre tager referat fra mødet. 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med mellemstore gener 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med store gener  
 

Vejledning til brug af ”Ansøg” på virk.dk”

  1. Vælg Aarhus Kommune 
  2. Tryk på ”Start selvbetjening”
  3. Log ind med NemID nøglekort, NemIDNøglefil eller MitID
  4. Klik på ”Opret”
  5. Udpeg steder enten via kort eller adresseindtastning
  6. Indsæt/indtegn vejstrækningen på kortet (afslut med højreklik på musen) og tryk på ”Godkend vej(e).
  7. Tilret stedet ved at trykke på ”Vælg vej(e)” eller tryk næste for at forsætte
  8. Skriv en udførlig ansøgningen i feltet ”Beskrivelse”
  9. Indtast husnummer fra og tilpå det ønskede sted
  10. Tilføj berørte tværprofil (arbejdsstederne) ved at klikke på ”Tilføj tværprofil.
  11. Vælg ”element” (fx fortov) og ”side” (fx venstre)
  12. Indtast kontaktoplysninger på ”Ansøger/anmelder”
  13. Hvis man også er afmærkningsansvarlig, så sættes flueben i dette felt.
  14. Hvis man ikke er afmærkningsansvarlig, så vælger man under emnet
  15. Øvrige aktører enten en virksomhed eller privatperson som afmærkningsansvarlig og indtaster kontaktoplysninger på denne.
  16. Du skal indtaste start- og slutdato samt klokkeslæt for ansøgningen
  17. Du skal vælge ”materieltype” (fx stillads) og ”antal” (fx 1) og beskrivelse af stilladset (fx 12 meter langt rullestillads).
  18. Man kan tilføje bilag fx en udvidet beskrivelse af projektet, byggetegninger mv.
  19. Endeligt skal du godkende alle din indtastninger ved at trykke ”Indsend”

Ved systemtekniske spørgsmål vedrørende selvbetjeningsløsningen skal du kontakte Vejdirektoratets brugersupport på vejman.dk@vd.dk eller Vejdirektoratets hovednummer 7244 3300.