Gå til hovedindhold

Retningslinjer for vareudstillinger og løse skilte

I Aarhus Kommune må du opsætte vareudstillinger og andre løse skilte foran din forretningsfacade, hvis du følger nedenstående retningslinjer.

  • Læs op

Indhold

    Det er gratis og kræver ikke nogen ansøgning at opsætte vareudstillinger, hvis de lever op til retningslinjerne her på siden.

    Vær opmærksom på, at andre regler gælder på Strøget.

    • Der skal som hovedregel være 150 cm fri passage på fortovet, så kørestolsbrugere, blinde, barnevogne og gående i almindelighed kan komme forbi.
    • En vareudstilling må have forskellige størrelser, men den må højest optage 60 cm bredt areal ud på offentlig vejareal langs egen facade.
    • En vareudstilling må ikke forhindre udsynet til offentlige skilte, brandhaner og andre trafikregulerende foranstaltninger.
    • Specielt anlagte gåfelter samt gå og ledebånd skal altid friholdes for vareudstillinger.

    Er der ikke plads til en vareudstilling foran facaden, kan du søge om dispensation til at bruge en del af det offentlige vejareal.

    Har du spørgsmål eller brug for sparring om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte os. Send en mail til mad@mtm.aarhus.dk med
    en skitse af arealet foran din forretning og en beskrivelse af, hvilket areal du ønsker dispensation til at benytte.

    Det er kun tilladt at udstille de varer, som sælges i butikken, og varerne skal være i den kategori, som butikken er registreret med i CVR-registret.

    Af hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed må du ikke bruge effekter som:

    • Løst stående giner og mannequiner 
    • Beach flag
    • Ild, med mindre det er afskærmet i fx lanterner (dvs., at åben ild ikke er tilladt)
    • Tæpper og løbere på belægningen
    • Alle former for motordrevne køretøjer og transportmidler såsom cykler eller lign.

    Alle effekter, kan efter en konkret vurdering kræves fjernet, hvis disse tilsidesætter sikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed.

    Vareudstillinger må kun være opstillet i åbningstiden og skal altid stå helt op ad og langs egen butiksfacade eller ifølge særlig tilladelse.
    • Teknik og Miljø kan med baggrund i en plan for sammenhængende områder fastsætte andre passagebredder, udstillingsbredder og anden placering af vareudstillinger.
    • Vareudstillinger kan i særlige tilfælde helt forbydes med belæg i Vejloven §102.
    Sidst opdateret: 12. oktober 2023