Søg tilladelse til at opstille materiel på offentlig eller privat fællesvej

Vejmyndigheden skal bl.a.: 

1. Sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed.
2. Behandle og godkende afmærkningsplaner, rådighedsansøgninger fra entreprenøren.
3. Informere trafikanterne om væsentlige ændringer.
4. Underrette politi, brandvæsen, redningskorps og busselskaber ved midlertidig lukning af veje.
5. Om nødvendigt indhente skriftligt samtykke hos politiet.
6. Udføre stikprøvekontrol af afmærkningen.
7. Foranledige at entreprenøren fjerner vildledende afmærkning.
8. Vejmyndigheden kan forlange afmærkningen ændret, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden.

Mulighed for rådgivning fra vejmyndigheden 

Vejmyndigheden kan ikke rådgive ansøgeren om faktiske løsninger, da vejmyndigheden så kan blive pålagt en del af ansvaret ved et eventuelt uheld. 

Vejmyndighedens tilsynspligt

Vejmyndigheden skal føre tilsyn med afmærkningen, da den ellers kan blive pålagt en del af ansvaret ved et eventuelt uheld.

Private fællesveje udenfor byzonen

Ved arbejde på private fællesveje udenfor byzonen er Aarhus kommune ikke vejmyndighed. Tilladelse skal i dette tilfælde indhentes hos ejerne af vejen.

Hvor lang er sagsbehandlingstiden?

Der er op til 10 arbejdsdages sagsbehandlingstid på mindre og simple sager, mens behandlingen af store og komplekse sager kan tage længere tid. 

Læs mere om ansøgningen og afmærkningsplanen nedenfor, da kvaliteten af ansøgningen er afgørende for en hurtig sagsbehandlingstid. 

Forlængelse af sagsbehandlingstiden ved behov for partshøring  
Hvis der findes parter, der har en konkret, væsentlig, direkte og/eller individuel retlig interesse i tilladelsen, skal Aarhus Kommunen foretage partshøring på baggrund af ansøgningen og afmærkningsplan. 

De berørte parter skal gøres bekendt med oplysningerne i sagen, så de får lejlighed til at komme med en udtalelse, inden der gives en tilladelse. 

Hvad kan man få tilladelse til?
Ansøgeren kan få et offentligt vejareal reserveret i en kortere eller længere periode, hvilket betyder, at øvrige brugere af arealet ikke længere - eller kun i et begrænset omfang - kan benytte det reserverede vejareal.  

For at mindske gener for andre brugere af vejarealet, er Vejmyndigheden som udgangspunkt forbeholdende i forhold til omfanget af arealet og tidsperioden for en rådighedstilladelse. 

Af samme årsag bør alle genstande (stillads, container, mandskabsvogne, materialer ect.) så vidt muligt anbringes på privat grund. Hvis det ikke er muligt, kan der ansøges om en tilladelse til placering af genstande på offentlige vejarealer, da der ikke må henstilles genstande på offentligt vejareal uden en forudgående tilladelse.

Ansøgninger om længerevarende ikke-trafikal råden over vejareal bør så vidt muligt have afmærkningsplaner, som er baseret på den faktiske tidsplan for arbejdet, da behovene for den ikke-trafikal råden over vejareal som regel skifter undervejs i tidsplan for arbejdet.  

Ansøgningen bør som udgangspunkt være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige, eller andre væsentligt forhold. 

Ansøgningen 

• Hvad: Du skal i ansøgningen angive hvilken type arbejde, der er tale om. 
• Hvorfor: Du skal i ansøgningen forklare, hvorfor du ønsker diverse arbejdsredskaber opstillet.
• Hvornår: Du skal i ansøgningen angive den periode, du ønsker at kunne arbejde indenfor. 
• Hvem: Du skal i ansøgningen udfylde kontaktoplysninger på entreprenør, afmærkningsansvarlig samt andre relevante aktører, som vejmyndigheden måtte have behov for at komme i kontakt med under arbejdets udførelse. 

Den ikke-trafikale rådighedstilladelse bør være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige eller andre væsentligt forhold.

Ansøgninger om ikke-trafikal råden over vejareal (veje, cykelstier, fortove o.l.) bør som udgangspunkt altid have en afmærkningsplan.  

I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen vurderer Vejmyndigheden de trafikale konsekvenser. Det betyder, at Vejmyndigheden som udgangspunkt altid forholder sig til følgende forhold:

• At der er sikker færdsel for bløde trafikanter - herunder særligt hensyn til sikre skoleveje 
• At der er trafiksikkerhed og fremkommelighed for øvrige trafikanter 
• At der sikret færdsel for brand- og redningskøretøj 
• At andre lokale interessenters har adgang til område (leverancer, parkering mv.) 
• Alt opsat materiel og afmærkning skal opfylde krav som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning. 

Vejmyndighedens vurdering sker bedre, nemmere og hurtigere, hvis der sammen med ansøgningen er fremsendt en omfattende og fyldestgørende afmærkningsplan, der viser alle de forhold på vejarealet, der bliver påvirket af ansøgningen, og hvordan disse forhold bliver håndteret. 

Politiet skal godkende ansøgningen/afmærkningsplanen, hvis den indeholder én af følgende trafikale ændringer: 

• Ubetinget vigepligt i vejkryds 
• Påbud om ensrettet færdsel 
• Signalregulering 
• Hastighedsbegrænsning
• Standsning og parkering 

I disse tilfælde skal der fremsendes en afmærkningsplan (enten principskitse eller konkret afmærkningsplan), da Østjyllands Politiet kræver dette forud for en godkendelse.

Afmærkningsplanen bør vise alle eksisterende færdselsforhold som eks. skilte, vejmarkeringer etc., og hvordan disse evt. skal ændres/flyttes/afmærkes i den ansøgte periode. 

Der bliver som udgangspunkt først udstedt en tilladelse til ikke-trafikal råden over vejareal, når ansøgeren har fremsendt en endelig afmærkningsplan, som har indarbejdet alle Vejmyndighedens saglige betingelser og rettelser. 

Afmærkningsplanen kan med fordel laves, samtidig med at projektet planlægges. På den måde bliver det lettere at tilpasse arbejdsmetoder og arbejdsforløb til afmærkningen, så denne bliver optimal.  

Man kan bruge en færdigudviklet afspærringsplan (principskitse), men hvis ingen af de færdigudviklede afspærringsplaner svarer til de eksakte forhold på stedet, bør man i stedet udarbejde en konkret afmærkningsplan med alle de faktiske forhold på stedet.  

Kvaliteten af afmærkningsplanerne bør svare til afmærkningsplanerne i håndbøgerne for afmærkning af vejarbejder herunder principskitserne.  

Du kan se alle principskitser i afsnittet om principskitser nedenfor.

Man kan bruge en færdigudviklet afspærringsplan (principskitse), men hvis ingen af de færdigudviklede afspærringsplaner svarer til de eksakte forhold på stedet, bør man i stedet udarbejde en konkret afmærkningsplan med alle de faktiske fysiske forhold på stedet.  

Kvaliteten af afmærkningsplanerne bør som udgangspunkt svare til afmærkningsplanerne i håndbøgerne for afmærkning af vejarbejder herunder principskitserne, som du finder herunder. 

Tegningerne i håndbogen er vejledende eksempler på afmærkning af vejarbejder (og anden ikke-trafikal råden over vejarealet) og kan med fordel anvendes som inspiration til udarbejdelse af de specifikke afmærkningsplaner.  

Du finder håndbogen med tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder her. 

Du finder håndbogen med tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land her. 

Der bør dagligt føres tilsyn med alt opsat materiel og afmærkning, så det kontinuerligt opfylder betingelserne i Vejmyndighedens tilladelse.

Etablering af parkeringsforbud

Der gives som udgangspunkt kun tilladelse til etablering af parkeringsforbud (og ikke standsningsforbud) og kun i den normale arbejdstid (kl. 7:00-15:00).

Dette skyldes, at alle køretøjer, også tilladelseshavers egne køretøjer, er underlagt de etablerede parkeringsforbud. På steder med parkeringsforbud må alle køretøjer dog fortsat gerne foretage af- og pålæsning. Dette vil skabe betydelige gener for byens brugere (både tilladelseshavers og andre brugeres køretøjer), men alle brugere vil forsat kunne bruge vejarealet i et begrænset omfang.

Undtagelsesvis etablering af standsningsforbud

Standsningsforbud etablerer en meget restriktiv tilstand, der kan have store trafikale konsekvenser, og som kan skabe betydelige gener for andre brugere af vejarealet, da ingen brugere (både tilladelseshavers og andre brugeres køretøjer) vil have mulighed for at bruge vejarealet på noget tidspunkt.

Ansøgningen om etablering af standsningsforbud bør som udgangspunkt være begrundet i nødvendige byggetekniske sikkerhedsmæssige, eller andre væsentligt forhold.

Standsningsforbud i forbindelse med opstilling af materiel

Hvis der skal afspærres i forbindelse med opstilling af materiel, skal du sørge for opsætning af skilte på stedet med standsningsforbud minimum 48 timer inden standsningsforbuddet skal være gældende. Skiltningen skal fjernes under opstilling af materiel, da alle køretøjer, også tilladelseshavers egne køretøjer, er underlagt de etablerede parkeringsforbud.

Det er ikke muligt at låne/leje skilte af Aarhus Kommune.

Krav til udformning af parkering og standsningsforbudstavler: 

1. Parkerings- og standsningsforbud skal i tilfælde af længdeparkering opstilles vinkelret i forhold til vejens længderetning. 
   Se principskitse B0601 for illustration af dette.
   
   
2. Parkerings- og standsningsforbud skal i tilfælde af vinkelparkering opstilles i vejens længderetning. Dette vil alene være gældende på steder med ”Skråparkering”. 
   
   
3. Der skal opstilles korrekte start, slut samt evt. forlængertavler, hvis afstanden mellem start- og sluttavle er lang.  
   Se principskitse B0601 for illustration af dette.
   
   
4. Alle tavler skal opstilles, så trafikanterne har tilstrækkelig tid til at reagere på de forhold, som tavlerne vedrører. Det betyder, at tavler skal være tilstrækkeligt store og opstilles sådan, at de læses tidligt og i god afstand under hensyntagen til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke. Alle opstillede tavler skal desuden være udformet i forhold til gældende regler for tavler, og særligt følgende er afgørende: 
   1. Tavler skal være retroreflekterende. 
   2. Der skal bruges UC60 pile-undertavler 
   3. Tekst på tavlerne skal opfylde krav, som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning.
   4. Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift. 

Konsekvenser ved manglende opfyldelse af kravene til udformningen:

1. Politi eller Vejmyndighed kan ikke være behjælpelig med fjernelse af køretøjer. 
2. Politi eller Vejmyndighed kan ikke udstede af p-afgifter. 

Hvis du bor på en vej med parkeringsforbud, må du gerne foretage af- og pålæsning, der skal dog være kontinuerlig aktivitet. På kritiske veje, må den kørende trafik ikke generes i myldretiden (kl. 7-9 og kl. 14-17) – inkl. Af- og pålæsning af materialer. Det er dog ikke muligt i en sving- og busbane.

Hvis du bor på en vej med standsningsforbud, skal du ansøge om en rådighedstilladelse til at opstille parkeringsforbud skilte i det afgrænset område du skal være i. Bor du på en vej med p-pladser og gerne vil opstille standsningsforbud skal du også ansøge om en rådighedstilladelse.

Du skal være opmærksom på, at der skal være 3,25 meter fripassage tilbage på vejen. Der må ikke henstilles køretøjer nærmere end 10 meter fra et vejkryds. Aarhus Kommune opstiller IKKE skilte for dig, det er noget du selv skal sørge for. Skilte kan evt. købes/lejes ved forskellige byggemarkeder/entreprenører. Det er ikke tilladt at opstille afspærring med minebånd, stole, kegler eller andre genstande for at reservere p-pladser/områder.

Eksempel 1:

Der er allerede standsningsforbud (C61 med undertavle UC60,1).

Du skal, som ansvarlig for afmærkningen, opstille C62 med tilhørende undertavler UC60,2 -UC60,3 (parkeringsforbud).

Afmærkningsplanen bør vise alle eksisterende færdselsforhold som eks. skilte, vejmarkeringer etc., og hvordan disse evt. skal ændres/flyttes/afmærkes i den ansøgte periode. I afmærkningsplanen har vi brug for målene på køretøjet.

Eksempel 2:

P-zone.

Du skal, som ansvarlig for afmærkningen, opstille C61(standsningsforbud) med tilhørende undertavler UC60,1, UC 60,2 og UC 60,3 samt undertavle med start og slutdato og tidsangivelse for forbuddet, skal varsles mindst 48 timer, før forbuddet indtræder. Østjyllands Politi skal godkende dette, før vi kan give tilladelse.

Afmærkningsplanen bør vise alle eksisterende færdselsforhold som eks. skilte, vejmarkeringer etc., og hvordan disse evt. skal ændres/flyttes/afmærkes i den ansøgte periode. I afmærkningsplanen har vi brug for målene på køretøjet.

Der bør som udgangspunkt altid være en tilgængelig fortovsbredde på 1,3 meter, og  der skal desuden være en frihøjde på 2,2 m meter. 

Det er ansøgeren, som skal redegøre for hvorfor dette ikke vil være muligt. Denne redegørelse bør være begrundet i nødvendige byggetekniske, sikkerhedsmæssige eller andre væsentligt forhold. I sådanne tilfælde skal ansøgerne desuden også sikre at henvise fodgængere til modsatte fortov. Hvis det ikke er muligt at henvise fodgængere til modsatte fortov, så bør der som udgangspunkt være 1,3 m meters fri passage, der er etableret i længdeafspærring (sluse)

Se vejreglerne om tværprofilbredde for elementer langs vejen herunder.

Afvigelser fra dette bør kun ske undtagelsesvist. Valg af afvigelse for fortovsbredden (tværprofil) kan medføre problemer i forhold til opnåelse af god trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed for en eller flere trafikantgrupper. Valg af afvigelse for kørebanebredden (tværprofil) medfører i mange tilfælde, at de enkelte bilister ikke har vigemuligheder.

Minimumsbredden på kørebanen på 1,00 meter bør kun anvendes over korte afstande, hvor det til rådighed værende tværprofil ikke giver mulighed for større bredder.

Ansøger kan læse mere om kørebanebredde (Tværprofil) i Vejdirektoratet vejregelsamling ”Håndbogen Tværprofiler i byer.”

Vejmyndighedens vurdering sker bedre, nemmere og hurtigere, hvis der sammen med ansøgningen er fremsendt en omfattende og fyldestgørende ansøgning og afmærkningsplan, der viser alle de forhold på vejarealet, der bliver påvirket af ansøgningen, og hvordan disse forhold bliver håndteret. 

Derfor skal ansøger kan ansøger med fordel medsende følgende ved ansøgninger om ændringer i kørebanebredden:

1. En udførlig begrundelse for afvigelsen jf. afsnittet 
"Hvad bør ansøgningen indeholde?"

2. Fremsendelse af afmærkningsplan jf. afsnittet
"Hvad bør afmærkningsplanen indeholde?" 

Hvis der skal ske kabel- og rørføring over en vej, bør det som udgangspunkt ske på én af følgende måder: 

1. Føring af kabler og rør i luften min. 420 cm over kørebanen. 
2. Nedgravning af kabler og rør i vejen (kræver gravetilladelse). 

Hvis der skal ske kabel- og rørføring over en cykelsti eller fortov, bør det som udgangspunkt ske på én af følgende måder: 

• Føring af kabler og rør i luften min. 220 cm. over cykelsti eller fortov. 
• Nedgravning kabler og rør i cykelsti og fortov (kræver gravetilladelse). 

Der findes desværre ingen typegodkendte vejbump til føring af kabler og rør over vejarealet, og dermed kan Vejmyndigheden ikke godkende brugen af disse på det offentlige vejareal.

Der bør som udgangspunkt altid være en tilgængelig kørebanebredde på 3,25 meter (busvej 3,5 meter) på steder, hvor hastigheden er 50 km/t.

Se vejreglerne om tværprofilbredde for elementer langs vejen herunder. 

Afvigelser fra dette bør kun ske undtagelsesvist. Valg af afvigelse for kørebanebredden (tværprofil) kan medføre problemer i forhold til opnåelse af god trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed for en eller flere trafikantgrupper. Valg af afvigelse for kørebanebredden (tværprofil) medfører i mange tilfælde, at de enkelte bilister ikke har vigemuligheder.

Minimumsbredden på kørebanen på 3,0 meter bør kun anvendes over korte afstande, hvor det til rådighed værende tværprofil ikke giver mulighed for større bredder.  Busbaner bør normalt være 3,5 m brede. Kun under særligt snævre forhold og kun over korte strækninger ved lave hastigheder kan bredden reduceres, ned til 3,0 m. Hvor der ofte opstår  mødesituationer mellem busser bør minimumsbredder undgås. Busbaner etableres primært på veje med cykelstier.  

Ansøger kan læse mere om kørebanebredde (Tværprofil) i Vejdirektoratet vejregelsamling ”Håndbogen Tværprofiler i byer.”

Hvis kørebanebredde skal være mindre end udgangspunktet på 3,25 meter, så vil det typisk kræve, at politiet godkender denne ændring, da en ændring af kørebanebredde som regel vil skabe behov for en af følgende ændringer: 

• Ubetinget vigepligt i vejkryds 
• Påbud om ensrettet færdsel 
• Signalregulering 
• Hastighedsbegrænsning (ofte et fra politiet sikkerhedskrav, når kørebanebredden mindskes)
• Standsning og parkering 

Vejmyndighedens vurdering sker bedre, nemmere og hurtigere, hvis der sammen med ansøgningen er fremsendt en omfattende og fyldestgørende ansøgning og afmærkningsplan, der viser alle de forhold på vejarealet, der bliver påvirket af ansøgningen, og hvordan disse forhold bliver håndteret. 

Derfor kan ansøger med fordel medsende følgende ved ansøgninger om ændringer i kørebanebredden:

1. En udførlig begrundelse for afvigelsen jf. afsnittet  
"Hvad bør ansøgning indeholde?"

2. Fremsendelse af afmærkningsplan jf. afsnittet
"Hvad bør afmærkningsplanen indeholde?"

Der må kun udføres støjende aktiviteter i tidsrummet kl. 7 - 18 på ugens hverdage samt lørdag i tidsrummet kl. 7 – 14.  

Det betyder, at der uden for ovennævnte tidsrum ikke må opstartes entreprenørmaskiner eller anvendes støjende værktøj. Det anbefales, at de omkringboende bliver informeret i god tid, med oplysninger om tidspunkter for eventuelle generende aktiviteter.  

Særligt støjende arbejde bør placeres så det er til mindst mulig gene for trafikanter, naboer og øvrige interessenter.

Dispensationsmulighed for støj

Der skal søges dispensation hos Teknik og Miljø, Virksomheder og Jord, hvis der er behov for arbejde med støj uden for de normale tidspunkter 

Læs mere om denne dispensationsmulighed på siden for Regulering af miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejde. 

Renholdelse på arbejdspladsen
Ansøgeren har fået offentligt vejareal reserveret i en kortere eller længere periode, hvilket betyder, at øvrige brugere af arealet ikke længere - eller kun i et begrænset omfang - kan benytte det reserverede vejareal.

Dette giver ofte en del gener for andre brugere af vejarealet, da deres mulighed for at bruge dette areal dermed i en perioden forsvinder.

Særligt berørte er dog de umiddelbare naboer, og derfor er kravene til særligt renholdelse på stedet omfattende, da det ofte stærkt generende, at være nabo til en larmende og beskidt arbejdsplads, og særligt da arbejdspladsen vil henstå ikke-arbejdet i størstedelen af tiden.

Det areal, der givet råderet over, må aldrig bruges til nogen form for affald. Der skal desuden altid være ryddeligt på dette areal.

Arbejdspladsen og de nærmeste omgivelser skal altså dagligt holdes rene, ryddelige, fremkommelig og trafiksikre. (snerydning mv.).

Skal du arbejde i nærheden af træer, så findes der en vejledning til, hvordan du skal forholde dig til eksisterende træer. Du finder vejledningen her: Pas på træerne i Aarhus. 

Følgende regler skal altid overholdes:
• Der må ikke ske arbejde eller være oplag af materialer indenfor træernes drypzone da det kan skade træernes rødder.
• Der skal være opstillet hegn omkring træernes beskyttelseszone, så skader forebygges.

Alt opsat materiel og afmærkning skal opfylde krav, som fremgår af færdselsloven, bekendtgørelser og håndbøger om afmærkning. 

Se kort over vejarbejde

På kortet herunder kan du se hvilke veje i Aarhus Kommune, der er en del af det kritiske vejnet.

Det er som udgangspunkt kun muligt at få en rådighedstilladelse på det kritiske vejnet i følgende perioder: kl. 09.00-14.00 og kl. 18.00-06.00.

Se kort over det kritiske vejnet her.

For Aarhus Kommune er det vigtigt, at bygherren (den som betaler for arbejdet) fortæller, hvorfor vi igangsætter et arbejde, hvilke gevinster, der opnås, hvordan det påvirker hverdagen, og hvor alle interesserede kan henvende sig, hvis de har spørgsmål eller kommentarer. Med god og effektiv kommunikation forebygger og minimerer vi misforståelser og negativ omtale. Vi har en ambition om, at et arbejde i Aarhus Kommune skal være så god en oplevelse som muligt for alle involverede. 

Aarhus Kommune har derfor udarbejdet kommunikationsmanualer målrettet bygherrer. Manualerne indeholder anvisninger til god kommunikation til trafikanter, naboer og øvrige interessenter. 

Arbejder i vejarealer er i vores kommunikationsmanualer defineret som et anlægsprojekt med enten 1) meget små, 2) små, 3) mellemstore, eller 4) store gener. Det er altså genegraden, som afgør, hvilken kommunikationsmanual, du skal følge. 

Små anlægsprojekter 

Dette vil typisk omhandle følgende typer af projekter: 

• Skiltearbejder af mindre omfang og af kort varighed. 
• Kortvarig opstilling af container, afspærring mv. og af mindre omfang. 

Tjeklister for kommunikationen ved meget små gener: 
Informationstavle(r) i området. 

Fortæl om arbejdet minimum 48 timer i forvejen. Hvad skal du lave, og hvornår er du færdig? 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med meget små gener  

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med små gener  

 
Mellemstore og store anlægsprojekter

Dette vil typisk omhandle følgende typer af projekter: 

• Skiltearbejder af lang varighed  
• Langvarig opstilling af container, afspærring mv. 

Anlægsprojekter medstore og mellemstore gener er altid unikke. Måden at organisere kommunikationsindsatsen på vil derfor være forskellig fra gang til gang. 

Kommunikationsindsatsen ved et anlægsprojekt med mellemstore gener starter med, at Teknik og Miljø indkalder bygherrerne til et opstartsmøde om håndtering og rollefordeling i forhold til kommunikationsindsatsen. Teknik og Miljø udsender dagsorden, og bygherre tager referat fra mødet. 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med mellemstore gener 

Se Kommunikationsmanual for anlægsprojekter med store gener  
 

Se bekendtgørelse af færdselsloven

Se bekendtgørelse af lov om private fællesveje

Se bekendtgørelse af lov om offentlige veje

Se bekendtgørelse om vejafmærkning

Se bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Se Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder

Find håndbogen om tværprofiler i byen

Ansøg på virk.dk

Find din ansøgning

Vejledning til brug af ”Ansøg” på "virk.dk”

1. Vælg Aarhus Kommune 
2. Tryk på ”Start selvbetjening”
3. Log ind med NemID nøglekort, NemIDNøglefil eller MitID
4. Klik på ”Opret”
5. Udpeg steder enten via kort eller adresseindtastning
6. Indsæt/indtegn vejstrækningen på kortet (afslut med højreklik på musen) og tryk på ”Godkend vej(e)".
7. Tilret stedet ved at trykke på ”Vælg vej(e)” eller tryk næste for at forsætte
8. Skriv en udførlig ansøgningen i feltet ”Beskrivelse”
9. Indtast husnummer fra og tilpå det ønskede sted
10. Tilføj berørte tværprofil (arbejdsstederne) ved at klikke på ”Tilføj tværprofil.
11. Vælg ”element” (fx fortov) og ”side” (fx venstre)
12. Indtast kontaktoplysninger på ”Ansøger/anmelder”
13. Hvis man også er afmærkningsansvarlig, så sættes flueben i dette felt.
14. Hvis man ikke er afmærkningsansvarlig, så vælger man under emnet
15. Øvrige aktører enten en virksomhed eller privatperson som afmærkningsansvarlig og indtaster kontaktoplysninger på denne.
16. Du skal indtaste start- og slutdato samt klokkeslæt for ansøgningen
17. Du skal vælge ”materieltype” (fx stillads) og ”antal” (fx 1) og beskrivelse af stilladset (fx 12 meter langt rullestillads).
18. Man kan tilføje bilag fx en udvidet beskrivelse af projektet, byggetegninger mv.
19. Endeligt skal du godkende alle din indtastninger ved at trykke ”Indsend”

Ved systemtekniske spørgsmål vedrørende selvbetjeningsløsningen skal du kontakte Vejdirektoratets brugersupport på vejman.dk@vd.dk eller Vejdirektoratets hovednummer 7244 3300.