Gå til hovedindhold

Besøg den naturskønne Åby Skov

I Åby Skov kan du gå på oplevelse i drikkevandets kredsløb, eller nyde de åbne vidder og langstrakte udsigter ud over det kuperede terræn med små søer. Du kan også blive natten over – her er shelterplads til 19!

  • Læs op

Indhold

    Det bakkede skovareal i Åbo Skov strækker sig over 76 hektarer og rummer seks søer, et vandløb og 5,5 kilometer skovstier. Skoven er ung – den blev først etableret i perioden 2010 – 2014.  

    Området beskytter et vigtigt grundvandsområde, der forsyner otte procent af aarhusianerne med rent drikkevand. 

    Hvis du vil bruge GPS, rejseplanen.dk eller ruteplanlægger til Åbo Skov, kan du benytte følgende adresse som nærmeste lokalitet:  

    Harlevholmvej 36, 8462 Harlev J.  

    Vil du cykle, løbe eller gå til Åbo Skov, er der rig mulighed for dét med fine cykelstier, løberuter og stiforbindelser hele vejen fra midtbyen. Den nationale cykelrute N4 og vandreruten Aarhus – Silkeborg løber desuden igennem Åbo Skov og shelterpladsen. 

    Kommer du i bil, finder du parkeringspladser ved Harlevholmvej og Åbovej.  

    Der er opsat vandpost ved parkeringspladsen ved Åbovej og muldtoilet ved parkeringspladsen ved Harlveholmvej, hvor du også finder sheltere, bålplads og skraldespande.  

    Ønsker du at overnatte i shelter i Åby Skov, kan du booke via www.friluftslivaarhus.dk 

    Du må gerne overnatte i telt i Åby Skov på det udlagte teltareal. Her gælder 1-2-3 – reglen: max én overnatning med to telte af tremandstypen. Læs mere her.  

     

    Hunde skal altid være i snor i Åby Skov af hensyn til øvrige gæster og dyrelivet, med undtagelse af det indhegnede areal, der er udlagt til hundeskov – her må du slippe hunden fri, hvis du har den under fuld kontrol, og derudover følger gældende regler og retningslinjer. Læs mere her. 

    Sidst opdateret: 10. oktober 2023